torsdag, maj 03, 2007

Så rykker jeg også denne blog...

Nu tager jeg skridtet med Katjas Krims Krams også - det ser dog helt ud som du kender det - du skal bare kigge efter den et andet sted :))

Så gå venligst til hertil og du finder min nye blog (og URL'en er: http://dictesmor.blogspot.com).

tirsdag, maj 01, 2007

Ham her passede vi i går....


Et rimelig nemt barn, selv om man pludselig skulle vænne sig til det med bleer.... og så en tissemand ;)

Og han kunne altså ikke "klare" en tur i slyngen og så ind og synge godnat sang for Dicte, han faldt i søvn.....

Den er altså et fantastisk "redskab" sådan en slynge.

mandag, april 30, 2007

Balder

søndag, april 22, 2007

Ny bil...

Vi brugte dagen i dag på at køre rundt til forskellige bilforhandlere. Det er sgu skønt når man i f.eks. Birkerød har adgang til stort set alle de bilmærker man ønsker.

Så vi var forbi Citroen, Peugeot og Mitsubishi...

Og hvilke biler drejer det sig så om????
Berlingo, Partner eller Lancer Station Wagon.

Lanceren er ude af billedet igen, selv om det var en stationcar så var bagagerummet simpelthen for småt. Og det må man jo sige at de to resterende biler har - for det er altså ikke udseendet de vinder på. Desuden er den ikke crashtestet af Euro-Ncap - og det diskvalificerer den her i huset. Så selv om det var en lækker bil - i sær til prisen så er den altså ude.

Vi gider bare ikke betale meget mere end 200.000 for en bil. Gad vi det var der selvfølgelig flere fede biler at vælge i mellem - men vi er sgu nærrige ;)

Så valget står nu mellem Babycontainer I og dens søster Babycontainer II... Vi vil sætte os ned og så se hvad vi vil have af udstyr i og så se hvad prisen bliver.

Det bliver sgu spændende - om ikke andet når vi skal betale vores forsikring så bliver det spændende - for det bliver dyrt.....

fredag, april 20, 2007

At blive belemret med andre mennesker...

Efter jeg har skiftet arbejde er jeg jo begyndt at tage toget til arbejde, ikke som før hvor jeg sad i min egen lille bil og hyggede mig.

Som sådan har det fungeret uden problemer. Jeg har til alt held været forskånet for de værste forsinkelser og problemer med DSB.
Men noget jeg ikke kan have så er det lugten af andre mennesker.....

I går var den rigtig slem fordi der samtidig var fugt i luften. Øv for søren da. Allerførst en ryger ved hovedbanen, med en halv klam læderjakke på..... Var jeg glad da han forlod sædet foran mig??

På vejen hjem var det en mor med hendes barn der satte sig foran mig. Barnet lugtede som om der var lort i bleen. Hvis ungen så havde været sådan en rigtig lækker marcipanunge, så havde det måske været til at klare. Men ungen havde rifter i hele ansigtet, sorte bussemænd i næsen og alt for lange negle (som jo var skyld i rifterne i ansigtet)..... men nej - han lugtede altså bare.

En anden ting som også kan genere mig er folks alt forhøje musik i ørene. Læste en morgen i en af gratis aviserne om en der holdt på at det var hendes ret at holde vores andres lyde ude..... jamen hvad må jeg så gøre for at holde hendes Techno ude af mine øre????

Okay - jeg gør så bare det at jeg tænder for min radio og høre god morgen P3 og forsøger at glemme lydene og lugtene og drømmer mig tilbage til den gang jeg havde bil.....

onsdag, april 11, 2007

Vores nye lejlighed

Det er altså underligt - det er bare så snart. Tænk det vi har drømt om i lang tid bliver endelig virkelighed.

Det var måske ikke en lejelejlighed vi drømte om, men det er jo bedre end 62 kvm, så det kommer tæt nok på for mig lige nu.



Og sådan ser vores nye lejlighed så ud..... bemærk lige terrassen... udgang fra alle rum ;))
Så nu bliver der også plads til at invitere folk til spisning (og overnatning Ulla *blink**blink*)

Det eneste der lige skal sluges - det er altså det orange badeværelse..... men det er der altså ikke noget at gøre noget ved - det må tages med - til gengæld er der to af slagsen.

lørdag, april 07, 2007

Vi har sagt ja

Så er det bestemt, vi flytter....
puha der er bare så mange ting at tage med i overvejelserne. For vi kan jo ikke flytte til Farum midt på måneden - for så står vi med et barn der skal til Frederiksberg for at komme i vuggestue.... Nå men det må vi finde ud af - første del er gjort - vi har skrevet under på at vi gerne vil have lejligheden.

1. maj overtager vi den - og så bruger vi en måned på at gøre det som vi gerne vil have det - og så inden vi ved af det er vi flyttet ;)))

Så nu venter vi bare på at få kontrakten tilsendt og så kan tiden næsten kun gå for langsomt.

I dag var vi så derude og snuse lidt rundt - for at se hvor det var at vi skulle bo. Der er altså bare langt fra Frederiksberg C til Farum - men det skal nok blive godt, bare på en anden måde end når man bor to skridt fra Værnedamsvej....

onsdag, april 04, 2007

Flytning i sigte....

Det ser ud til at vi snart skal flytte.....jeg glæder mig allerede til at kunne nyde sommeren på min KÆMPE terrasse, eller tage et bad i mit badeværelse.... eller tadaaaaa sove i min egen seng i mit eget soveværelse.

Eller få en 5 meter lang skabsvæg hvis det er det jeg vil have....
PLADS..... at gå fra 62 kvm til 129 det er lidt af en ændring - og så lige 36 kvm (eller hvor meget det nu er) terrasse ved siden af.

Jeg glæder mig, men det kommer pludselig til at gå hurtigt.... for lejligheden bliver ledig til 1. maj, og vi skal lige have solgt vores (intet problem - har en køber) og så skal vi nok flytte til den 1. juni... Jamen der er jo ikke engang 2 måneder til.

Vi sidder bare med et stort problem mht. Dicte - for hun bliver jo 3 til august hvor hun senest bliver flyttet i børnehave, i vores nuværende institution plejer de allerede fra maj at flytte de børn op som skal flyttes i løbet af sommeren, når skolebørnene forsvinder. Men hvad gør de i Furesø??? Findes der "minigrupper" for 2-3 årige, eller rykker de først børn når de bliver 3 år?? For hvis de først flytter dem når de er 3, så kan vi risikere at Dicte først bliver rykket fra sin nuværende vuggestue til en anden. Så går hun der en måned, og så tager vi 3 ugers ferie, og så er der 1 uge til august - og så skal hun flyttes i børnehave.
Det er bare ikke fair overfor Dicte.

Så jeg/vi må have fat i pladsanvisningen (når vi siger ja til lejligheden) og høre hvad de ville sige til problematikken. Ellers kan vi risikere at vi må blive boende her til juni med og så finde privat pasning til Dicte i den uge inden vi når måneden hvor hun fylder 3 år.

Nå men første trin på vejen til mere plads er selvfølgelig, at vi takker ja til lejligheden.

Men hvor jeg glæder mig.

søndag, april 01, 2007

Voksentid

På fredag er Dicte hos farmor og farfar for at blive passet.

Og endnu en gang skal vi finde ud af hvad vi dog skal bruge den friaften til. Billetterne til Pans Labyrint er bestilt - håber den er god - nu er vi jo nok verdens DÅRLIGSTE til at komme i biffen - har ikke været i biffen siden jeg var i babybio med Dicte, Mathilde og Winnie - hvor vi så Closer.

Nu skal jeg så bare finde ud af hvor vi skal spise inden - har valgt at se den i Frederiksbergs ny biograf - så det bliver nok et eller andet i nærhede.

Glæder mig - det er nu så hyggeligt med de der fri aftener. Om ikke andet fordi jeg nu har haft en hel uge med Dicte alene - da Jan jo var i BNL med arbejdet.

Skal forresten lige tjekke Mamma Mia's hjemmeside ud - for jeg gav jo Jan billetter i julegave til forestillingen den 14. april - og vi har endnu ikke set noget vedr. spisningen.....

Så vi bliver rigtig kulturelle i disse uger :)

torsdag, marts 29, 2007

Det kan anbefales

I dag var jeg lige nede rundt om hjørnet - der ligger en "organisk Masageterapeut" en fantastisk titel hvis du spørger mig - men ikke desto mindre fik han løsnet for mine "jord og beton" agtige skuldre (det var ham der kaldte dem det ;))

Hold op de 200 kr var godt givet ud - 30 minutters av for fanden det gør ondt - og så x-minutters afslapning bagefter.

Han advarede mig godt nok mod at min hovedpine med garanti blev værre når der nu kom lidt mere blod igennem - han fik ret.... men til gengæld sidder skuldrene ikke længere oppe i højde med ørerne.

onsdag, marts 28, 2007

Hovedpine

Jeg er træt af hovedpine....

Startede i går aftes, håbede den var forsvundet i løbet af natten, men i stedet kunne jeg mærke at den var tiltaget. Og fra at det var smerter fra nakkespændinger, kunne jeg mærke af spændinger havde sat sig helt ned i ryggen. ØV ØV ØV.

Med et par Iprener som backup, blev frokosten på Cafe Konjak dog indtaget i behageligt selskab (jeg var så mæt at jeg kun fik en enkelt portion risengrød til aftensmad).

Da jeg kom hjem satte jeg mig i gården og nød 30-40 minutter i solen.... SKØNT.... lad der komme flere dage som denne.

I morgen har jeg tænkt mig at høre en massør lige rundt om hjørnet om han har tid til at prøve at løsne lidt i de ømme muskler...

lørdag, marts 24, 2007

Fodbold, Bolig og livets gang

For dem der ikke måtte have opdaget det - så er der fodbold i fjernsynet. Klokken er 22.17 og den står 0-0.

Husker for mange år siden tilbage i slutningen af 80'erne starten af 90'erne, der var vi 3 tøser der altid så fodbold sammen. Vi gik også til workout/gymnastik/aerobic (different name same shit) sammen klokken 19 om onsdagen. Vores instruktør var aldrig i tvivl hvornår der var fodbold - for der var vi der ikke.

Nå men i dag siger det mig ikke så meget - måske fordi spillerne på holdet efterhånden er så unge, så man ikke engang kan overveje om man synes de er lækre......

Ellers er jeg(vi) begyndt at se lidt på hvad man kan få af huse for tiden. Det hele kom sig af at jeg pludselig så at et andelsrækkehus i Værløse var til salg - et sted jeg faktisk forsøgte at blive skrevet op sidste år.

Hvis det ikke var fordi at de havde tænkt sig at opløse andelsforeningen og omdanne sig til ejerforening så var jeg sprunget til. Men prisen vil (med omdannelsen til ejerbolig) alt i alt komme op omkring de 3 mill. - og det er altså mange penge. Så jeg blev nysgerrig - hvad kan man få for 3 mill. i Storkøbenhavn. Måske jeg skulle spørge en jeg "kender" der bor i området - om hvordan det gik da deres andelsforening lavede samme manøvre. Hvad de kom af med for at købe deres hus , sidder de billigere eller dyrere i det pr. måned etc...

Og man kan faktisk "få en del" - i hvertfald når man sammenligner med i sommer, hvor jeg også kiggede hvad der var at få rundt omkring.

Ellers går livet sin stille gang her på Frb.
Jeg har fundet ud af at jeg stadigvæk bærer nag over vores gamle naboer, og det vil jeg sikkert gøre indtil jeg har noget bedre og større og bo i.

Nå så har Danmark fået udvist Niclas Jensen - skal vi gætte lidt på slut resultatet???

Næste uge bliver en kombination af ren afslapning og hårdt arbejde. Afslapning fordi jeg har fri fra arbejde, hårdt arbejde fordi Jan tager til Holland mandag og først kommer hjem igen fredag aften. Det skulle dog være til at klare når jeg nu har fri og derfor ikke behøver at stresse ud af døren for at få Dicte klar.

Klokken er 22.35 og Danmark er bagud 1-0

Det skal udnyttes - for ikke nok med at jeg har fri - jeg har også bil..... Jan har sagt: For hver ting der kommer ind skal der en tilsvarende ting ud. Og nej det gjaldt ikke at jeg smed et par af hans sko ud hvis jeg købte et par nye til mig. Om mandagen tager jeg til Sydsjælland - der bor en af de andre fra vores gamle Kong P. gruppe.

For dem der ikke ved det er Kong P. gruppen en gruppe af piger der havde det til fælles at de alle havde termin i august 2004 og boede i eller omkring København - og så lige havde fundet ind på Netdoktors babyklub. Det er da lidt hyggeligt at vi her 3 år efter stadigvæk kan finde tid til at se hinanden. Pt. er det selvfølgelig dem der er på barsel med nr. 2 (og 3) der kan - og så mig der bare har meget fritid.

Onsdag skal jeg ud og spise frokost med en som jeg efter bedste evne hjælper med at tilpasse jobansøgningen til et job hun skulle søge. Endnu en af dem man har lært at kende via internettet - det er da fantastisk hvad man kan med det Indernet ;)

Klokken er 22.45 og Danmark er bagud 2-0

tirsdag, marts 20, 2007

3-5 Dagplejebørn

I morges på vej til arbejdet sad jeg og læste i Urban/Metroexpres. Der faldt jeg så over at der er kommuner der mener det er helt i orden at en dagplejemor har 5 børn......

Jeg er bare glad for at mit barn ikke bliver passet sådan et sted. Jeg forstår ikke at kommunerne (eller var det amterne) og KL siger at det er helt okay... i vores vuggestue er der 4 børn pr. ansat, men der er de 3 børn ikke alene når det 4. barn f.eks. skal have skiftet ble.

Jeg var vel egentlig bare slet og ret forarget.

fredag, marts 16, 2007

Man ved man er gammel, når.....

man sidder og læser lokalsprøjten og de skriver at det er 25 år siden at der sidst har været en biograf på Frederiksberg............
og man husker tydeligt at man da har set film i en biograf på Frb.........

25 år!!!!!! Hvor er de blevet af?????

onsdag, marts 14, 2007

Vi har fået ny mis

Vi har hele tiden lovet Dicte at når vi kom hjem fra skiferie skulle vi have os en ny mis.

I går tog vi så ud til Inges Kattehjem for at se om de monstro havde en ny kat til os. De havde en der var vant til lejlighed (og børn) og den var super sød og kælen - så det blev vores nye kat.

9 måneder gammel han som nu lyder navnet Balder





Normalt når man får en ny kat er det godt at give dem adgang til en lille del af hjemmet som den så kan blive tryg ved og så langsomt udvide... Det gjorde vi også - hos os tog udvidelsen til hele hjemme bare kun en halv time :))

Det sjove er at Dicte skal vænne sig til at denne kat rent faktisk er kælen, for det er hun slet ikke vant til - så hun bliver lettere hysterisk når han kommer hen for at nusse sig op af hendes ben.

Hvor er det underligt at have en kælekat i huset - men hvor er det skønt.

mandag, marts 12, 2007

Hjemkommet fra Norges land



Det var så dette års skiferie.
Sidste gang jeg var afsted er præcis 3 år siden, og der var jeg gravid i 16. uge, og i år havde vi så et barn med på 2,5 år..... tiden går.

Men det var lige præcis som sådan en skiferie skulle være.

Dette er så denne blogs indehaver på Hafjell toppen :)


mandag, februar 26, 2007

Fornemmelsen for bihuler

Kender i følelsen når man er forkølet og så vender hovedet ned af......

Man er bange for at det bliver en rigtig dyr tandlægeregning for det før vildt ondt i kæben. Men men men - det er bare bihulerne der er på vildt overarbejde.

torsdag, februar 22, 2007

Min cykel

Jeg har en cykel stående på Vallensbæk station - i dag fik den lov til at stå.....

mandag, februar 19, 2007

Hvad siger du...???

Jan og jeg er meget forskellige på nogle områder.

Jeg siger altid: På beløbet (eller hvor meget jeg nu vil have over) og Jan siger altid: Lige på....

Ja det drejer sig selvfølgelig om betaling med Dankort.

Og jeg havde faktisk aldrig overvejet at man kunne sige andet end: På beløbet (hvor alle stavelser udtales ikke som jeg hørte engang i fjernsynet: påbelob....... sjov satire - kan ikke huske hvem der fyrede den af).

Men det kan man jo selvrfølgelig - men hvad siger du???

søndag, februar 18, 2007

Huer mig egentlig ikke

Hvis ikke det var fordi, der var en god grund til mine stavefejl i forrige indlæg, så tror jeg, at jeg ville have lavet en lille revidering af indlægget.

Men da det jo var, fordi jeg var lidt småbimmelim og havde det rigtig godt, så synes jeg at det skulle have lov til at stå :))

lørdag, februar 17, 2007

3 års bryllupsdag.

Det er vildt - i dag har Jan og jeg været gift i 3 år..... Husker tydeligt da vi stod på rådhuset og fnes da vi skulle sige ja :))) Jeg var gravid og vi havde INGEN i det om hvad der var i vente.

I dag har vi så fået god mad her til aften.

Vi købte en Kalveculotte og jeg havde kigget i "god mad let at lave" og fundet en sovs jeg ville afprøve nemlig: Mandelsovs.

Det smagte SUPER godt - og til det hele drak vi så en økologisk vin Jan havde fået af hans mors veninde da han havde hjulpet med at få en DVD til at virke (okay de er ikke så teknisk begavede de to og veninden bor lige rundt om hjørnet)

For første gang i lang tid fik vi rent faktisk drukket hele flasken - så jeg sidder med en halv dumt smil på læben.

Om et stykke tid tror jeg vi laver en gang lumumba mens vi hygger lidt mere.

fredag, februar 16, 2007

Hvil i fred


I onsdags måtte jeg gå den tunge gang til dyrlægen med min kat.


Det er ikke fordi jeg som sådan savner dén kat - men jeg savner det at der er det der levende væsen.


Hun blev født den 12. maj 1992, så hun ville være blevet 15 år i år.


Af alle de år jeg har boet hjemmefra har jeg kun boet helt alene i ca. 2 år.


Så her er min virtuelle gravsten for min kat Mis (ja jeg ved godt det ikke er så opfindsomt, alle kattene i min familie har lydt navnet Mis, hun startede dog med navnet Farishta (var i gang med de sataniske vers da jeg fik hende - fik dog aldrig læst bogen færdig, og navnet betød engel og dét var hun ikke - så nyt navn til katten - og hvad var mere nærliggende end mis?))


mandag, februar 12, 2007

Sommerferie

Så er den ene af de tre ugers sommerferie bestilt.
Igen i år holder vi ferie sammen med Jans forældre. I år går turen til Silkeborg's omegn så dette sommerhus er blevet bestilt.

Vi håber selvfølgelig på godt vejr, for med sådan en beliggenhed ville det næsten være trist andet.

fredag, februar 09, 2007

70 - 110

Så er der faldet mere sne ......

Hvor meget kan der mon nå at falde inden vi tager afsted???

onsdag, februar 07, 2007

Det nye look

Okay - det er efterhånden klasket lidt sammen siden jeg gik ud fra saloonen, men nyklippet er det stadigvæk - i sær når man tager i betragtning at jeg sidst blev klippet for snart 6 måneder siden.....

For første gang nogen sinde oplevede jeg så at frisøren da hun havde sat mit hår og klippet pandehåret til sidst lige sagde:
Et øjeblik - jeg må lige ordne dine øjenbryn....

Så med i prisen fik jeg altså også plukket mine øjenbryn...
Sjovt nok stod jeg i morges og overvejede om jeg skulle plukke dem i morges - og jeg gad altså ikke. Men det blev så klaret i forbindelse med min klipning.

Jeg ville jo allerhelst ikke lægge et billede på, synes jo ikke at billedet stemmer overens med hvordan jeg rent faktisk synes jeg burde se ud.

Men jeg er blevet presset - så her kommer det :)


Jeg skal klippes

Så lykkedes det endelig for mig at tage mig sammen.....

Jeg skal klippes om en time :))))

Jeg skal prøve en ny frisør, da jeg er rigtig dårlig til at bestille tid i god tid - så bliver det altid noget med at ringe rundt på dagen og høre hvem der kan tage mig...

Det kunne de så her i dag

mandag, februar 05, 2007

Face recognition

Jeg har altid været god til at genkende folk - og da jeg så i dag faldt over en test der netop har med det at gøre måtte jeg lige tage den.

Det kan du også her

Results

--------------------------------------------------------------------------------

Out of 72 faces, you correctly identified 70.
In other words, you got 97% correct.


--------------------------------------------------------------------------------
On our previous version of this test, the average person with normal face recognition was able to recognize about 80% of the faces. If you correctly identified less than 65% of the faces, this may indicate face recognition difficulties.

Så den test bekræftede reelt set jo bare hvad jeg vidste :))))

fredag, februar 02, 2007

Familien sløj, sløj og sløj

Dicte blev ramt i tirsdags. Og blev passet af Jan tirsdag og mig onsdag og torsdag. Torsdag kom Jan hjem fra Holland, han havde næsten 39 i feber da han gik i seng. Jeg har bare den der kartoffel i halsen, og kløen i ørerne, feberen har i det mindste ikke været på besøg her endnu.

Så Jan havde reddet sig endnu en dag hjemme med afkommet, mens jeg tog på afslapning på arbejdet. Håber ikke at jeg bliver ramt mere end jeg er nu - da jeg jo tirsdag tager til Belgien.

onsdag, januar 24, 2007

Mit stjernetegn

Jeg kunne ikke dy mig for at tage endnu en test

Your True Sign Is Gemini

Charmer
Adaptable
Never Boring
Fun and Friendly
Commitment-Phobic
Eternally Youthful
The Life of the Party
Intellectual and Witty


Og da jeg er født den 20. juni - så er jeg rent faktisk tvilling.....

What gender is your brain

Ih jeg elsker tests... og her er endnu en af slagsen

Your Brain is 60% Female, 40% Male

Your brain is a healthy mix of male and female
You are both sensitive and savvy
Rational and reasonable, you tend to keep level headed
But you also tend to wear your heart on your sleeve


Og det er nok ikke helt forkert.

Jan og jeg testede engang et andet sted - der var resultatet at Jans måde at agere på faktisk var mere kvindelig end min.... (min var meget maskulin skal måske siges :))) Bare så folk ikke tror jeg har min egen lille femi-mand herhjemme :)))

mandag, januar 22, 2007

60-90

Nej det er hverken talje eller brystmål - nej det er såmænd bare den aktuelle snedybde i Hafjell....

Efter at have set Dictes glæde over morgenens snefald så glæder jeg mig helt vildt til at komme afsted.

Kan ikke vente kan ikke vente......

mandag, januar 15, 2007

Træning og fysisk velvære

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg elsker Jan - men jeg elsker altså også at være alene hjemme. Det var selvfølgelig blevet anderledes efter vi har fået Dicte, for helt for en selv er man jo ikke.

Men idag havde jeg en aftale med mine forældre om at vi skulle ned og træne sammen i Fysisk Form
De går dernede og man får gæstekort som giver adgang til en gangs træning, og da de alligevel skulle forbi og hente autostolen her inden de kørte ned for at træne så blev vi enige om at jeg kunne komme med.

HOLD OP HVOR ER JEG IKKE I GOD FORM LÆNGERE.....

Dvs. min kondi var bedre end jeg forventede, men mine stakkels muskler - hvor er de blevet af???

For 10 år siden havde jeg haft en heftig omgang stofskifte problemer - og jeg var endt med at tage et omkring 15 kg på (slutvægt et sted over 80 - jeg droppede vægten på det tidspunkt). Men da jeg bare var mig (i gang med mit speciale), havde jeg rigtig god tid til at dyrke motion.

På det tidspunkt hed træningen: Mandag styrketræning, Tirsdag morgen aerobic fra 7-8 Onsdag styrketræning og måske lidt aerobic/rygtræning, Torsdag morgen aerobic fra 7-8 og ja så havde jeg sikkert en styrketræning om fredagen også -eller var det lørdag.

Okay vi kan godt sige at jeg blev lidt træningsnarkoman - men forhelvede hvor får man det godt af at bevæge sig - og vi kan godt sige at jeg tabte de tilkomne kg og fik en LÆKKER krop :))

Og nu sidder jeg så her, vægten er i hvertfald lige så højt oppe og ringe, og jeg er i endnu dårligere form end sidst. Meningen var bla. at jeg skulle bruge noget af min fritid (har jo fri mandag og onsdag) på at træne - men det er bare lige den der med at komme i gang.

Måske jeg skulle komme ned og træne en gang til, og så en gang til og en gang til - og så er man snart i gang og kan tilsidst ikke undvære det. For selv om Jan synes min krop er pæn som den er så er jeg kommet frem til at det der generer mig ved den ikke nødvendigvis er de ekstra kg men mere det faktum at der ikke er nogle muskler inde bag fedten.

Så der er vel ikke andet for end at komme i gang, og blive lidt lækker igen.

søndag, januar 14, 2007

At rykke rundt

Jeg har siden jeg boede hjemme rykket rundt på mit værelse helst to gange om året.

Efter at Jan er flyttet ind og Dicte er kommet til, er muligheder for at rykke rundt på møblerne
gået fra en smule over nul til ikke eksisterende....

Så må jeg jo tage andre midler i brug, og da jeg netop har opgraderet min blog, så måtte jeg se hvor let det var.

Ret nemt - de havde desværre ikke lavet så mange nye templates - men med tiden får jeg måske lavet min egen..... hvem ved.

lørdag, januar 13, 2007

At være flyttet - rent mentalt

Har jo tidligere skrevet herinde at der ikke er de store muligheder for at få en større lejlighed hvor vi bor, samt at nogle af vores venner (lad os kalde dem Sonny og Cher) blev røvrendt noget så grusomt for ikke så længe siden.

Nå men jeg fik forleden en SMS fra Cher, om vi havde tid til en kop kaffe/te om aftenen de havde noget de gerne ville diskutere med os.

Inden de kom op sagde jeg til Jan: Det skal ikke undre mig at dem der løb fra aftalen (lad os kalde dem Barbie og Ken) nu har tilbudt lejligheden til vores naboer (lad os kalde dem Hans og Grethe, som tillod sig at gå op til dem og sige: Hvis jeres ven springer fra så vil vi gerne købe lejligheden.... selv om de vidste at Sonny og Cher var blevet røvet).....

Og jo det var lige netop hvad der var sket.

For at gøre en lang historie kort så var Sonny og cher efter at have overvejet hvilke lejlighedsbytterier der ville give dem to lejligheder ved siden af hinanden som de kunne slå sammen til sidst de kommet frem til: Hvad med Jan og Katja... Mon vi kan overtale dem til at flytte ned i vores lejlighed, så vi kan købe de to lejligheder og slå dem sammen.

Det har været min drøm siden jeg flyttede her ind. Det ville bare være så fedt. Både at få skygge og sol siden..... DET ER MIN LEJLIGHED, at i bare ved det.

Nu er det bare sådan, at vi åbenbart ikke tæller i naboernes hoveder som "værdige" til at få deres lejlighed (at tænke sig at inden alt dette skete troede vi på at vi havde en aftale med dem - og at vi rent faktisk ville have tilbudt dem vores lejlighed hvis vi var flyttet). Så i stedet for at de sælger til kusinen/ veninden/ what ever, så kan vi lige så godt sørge for at dem, der har det største ønske om at blive - får opfyldt deres drømme.

For selv om der lidt langt ude kunne være mulighed for en 110 kvm lejelejlighed herinde så er vi bare blevet så trætte af de fleste. Så trætte af at folk er sig selv nærmest, at de totalt har glemt hele filosofien bag en andelsforening.

Nej personlig vinding og egoisme ligger folk nærmest nu.

Så vi er faktisk i vores hoveder allerede videre, selv om Farum er LAAAANGT væk fra mine forældre, så vil vi hellere bo der end vi vil bo blandt luskebukse og falske mennesker man troede var ens venner.

Det har dog lunet vældig meget at vennerne er triste over at nogle af dem de allerhelst ser blive, er dem der ender med at flytte og dermed er medvirkende til at de får opfyldt deres ønske.

fredag, januar 12, 2007

Svar vedr. Vanish Oxi Action

For nylig gik det op for mig at "vidundermidlet" Vanish Oxi Action havde puttet parfume i.... ikke hvilke som helst parfumestoffer - nej selvfølgelig fra listen med 26 meget allergene parfumestoffer man bør holde sig fra.....
Jeg kunne ikke dy mig og sendte dem en mail - hvor jeg kommenterede at jeg syntes det var trist at de havde ændret produktet og at jeg fremover ikke havde tænkt mig at bruge det pågældende produkt.

Nu har jeg så fået svar fra producenten:
Mange tak for din henvendelse om Vanish Multi Action. Du skriver i din e-mail, at du synes produktet ikke lugter godt, og at det indeholder en række stoffer, der er på listen over allergifremkaldende stoffer.
Allerførst skal jeg bemærke, at Vanish Multi Action er miljømærket med Svanen, og det er vi stolte af, da det viser, at produktet opfylder nogle meget skrappe miljø- og sundhedskrav ligesom kvaliteten af produktet skal være grundigt testet (jf. ecolabel.dk).
Jeg er naturligvis ked af, at du ikke bryder dig om produktets duft. Parfumen i produktet er først og fremmest tilsat, forodi den skal maskere andre dufte. Reckitt Benckiser er meget opmærksom på forbrugernes ønsker til vore produkter og undersøger altid nøje produkterne i forhold til forbrugerne, inden de sendes på markedet. Det er vor erfaringer, at de fleste forbrugere ønsker produkter med duft, og at de vælger produkterne ud fra, om de kan lide deres duft. Selvom om dufte ikke har en rengørende virkning i sig selv, så giver de en fornemmelse af renhed, foruden at de "pepper" lidt op, og det kan forbrugerne godt lide.
Det er korrekt, at Vanish Multi Action indeholder nogle af stofferne på listen over allergifremkaldende stoffer. Jeg kan dog oplyse, at det er i meget små mængder, som under normale omstændigheder ikke skal deklareres på produktet. Stofferne er deklareret på produktet, fordi Svanen som en yderligere sikkerhed over for forbrugerne i forhold til lovgivningen kræver det.
Jeg håber mit svar giver dig en forståelse for, hvorfor vi har valgt at tilsætte parfumen. Det er ikke alle varianter af Vanish som indeholder parfume, f.eks. Vanish Crystal White. Til hjælp for forbrugere som ønsker at undgå bestemte ingredienser, er listen over alle ingredienser i produkter med rengørende effekt offentligt tilgængelig på www.rbeuroinfo.com.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til mit svar.


Jeg kunne så ikke dy mig for at svare på hendes mail. Glæder mig til at se om der kommer svar tilbage på det.

onsdag, januar 10, 2007

tirsdag, januar 09, 2007

Skiføret i Norge

Vi skal jo til Hafjell på skiferie i år - og følger derfor med i snefaldet hos Skisport.dk

Nu er der lige faldet lidt mere - så måske vi alligevel får lidt hvid sne at se i år???

mandag, januar 08, 2007

Tænk at det også findes

Der findes en blog viet til at bede navlebeskuende bloggere at tie stille....
Det må da næsten være som at komme i tøse-blog himlen at blive nævnt på den side :))

fredag, januar 05, 2007

Min første single

I morges da jeg sad i toget og lyttede til P3 på min ny Zen Creative Nano Plus MP3 afspiller med radio, spillede de pludselig Kim Wilde med Kids in America.

Det var min allerførste plade (single altså) jeg fik den af min storebror og det var i 1981. Det var stort - meget stort.

Jeg husker så jeg sad for x-antal år siden på Sebastopol med en bekendt fra volleyball - og de spillede selv samme nummer, vi snakkede lidt frem og tilbage og vi var ved at dø af grin da det gik op for os at hun vist nok havde været max. 4 år da den blev udgivet, men ikke desto mindre kendte hun den. Og det er vel det der kendetegner "god" musik - at det fænger på tværs af aldersgrupper.

onsdag, januar 03, 2007

En fantastisk sanger

Jeg er jo opvokset med George Michael - helt fra hans tid med Andrew Ridgely, og Wham.

Der er et par af hans sange der i mine øjne/ører hæver sig over de andre, en af dem er
Fatherfigure.

Jeg kan skrue op for fulde drøn på bare skråle med, med tårer i øjnene forståes - man er vel dødsentimental.

Et besøg her kan anbefales