mandag, april 30, 2007

Balder

søndag, april 22, 2007

Ny bil...

Vi brugte dagen i dag på at køre rundt til forskellige bilforhandlere. Det er sgu skønt når man i f.eks. Birkerød har adgang til stort set alle de bilmærker man ønsker.

Så vi var forbi Citroen, Peugeot og Mitsubishi...

Og hvilke biler drejer det sig så om????
Berlingo, Partner eller Lancer Station Wagon.

Lanceren er ude af billedet igen, selv om det var en stationcar så var bagagerummet simpelthen for småt. Og det må man jo sige at de to resterende biler har - for det er altså ikke udseendet de vinder på. Desuden er den ikke crashtestet af Euro-Ncap - og det diskvalificerer den her i huset. Så selv om det var en lækker bil - i sær til prisen så er den altså ude.

Vi gider bare ikke betale meget mere end 200.000 for en bil. Gad vi det var der selvfølgelig flere fede biler at vælge i mellem - men vi er sgu nærrige ;)

Så valget står nu mellem Babycontainer I og dens søster Babycontainer II... Vi vil sætte os ned og så se hvad vi vil have af udstyr i og så se hvad prisen bliver.

Det bliver sgu spændende - om ikke andet når vi skal betale vores forsikring så bliver det spændende - for det bliver dyrt.....

fredag, april 20, 2007

At blive belemret med andre mennesker...

Efter jeg har skiftet arbejde er jeg jo begyndt at tage toget til arbejde, ikke som før hvor jeg sad i min egen lille bil og hyggede mig.

Som sådan har det fungeret uden problemer. Jeg har til alt held været forskånet for de værste forsinkelser og problemer med DSB.
Men noget jeg ikke kan have så er det lugten af andre mennesker.....

I går var den rigtig slem fordi der samtidig var fugt i luften. Øv for søren da. Allerførst en ryger ved hovedbanen, med en halv klam læderjakke på..... Var jeg glad da han forlod sædet foran mig??

På vejen hjem var det en mor med hendes barn der satte sig foran mig. Barnet lugtede som om der var lort i bleen. Hvis ungen så havde været sådan en rigtig lækker marcipanunge, så havde det måske været til at klare. Men ungen havde rifter i hele ansigtet, sorte bussemænd i næsen og alt for lange negle (som jo var skyld i rifterne i ansigtet)..... men nej - han lugtede altså bare.

En anden ting som også kan genere mig er folks alt forhøje musik i ørene. Læste en morgen i en af gratis aviserne om en der holdt på at det var hendes ret at holde vores andres lyde ude..... jamen hvad må jeg så gøre for at holde hendes Techno ude af mine øre????

Okay - jeg gør så bare det at jeg tænder for min radio og høre god morgen P3 og forsøger at glemme lydene og lugtene og drømmer mig tilbage til den gang jeg havde bil.....

onsdag, april 11, 2007

Vores nye lejlighed

Det er altså underligt - det er bare så snart. Tænk det vi har drømt om i lang tid bliver endelig virkelighed.

Det var måske ikke en lejelejlighed vi drømte om, men det er jo bedre end 62 kvm, så det kommer tæt nok på for mig lige nu.



Og sådan ser vores nye lejlighed så ud..... bemærk lige terrassen... udgang fra alle rum ;))
Så nu bliver der også plads til at invitere folk til spisning (og overnatning Ulla *blink**blink*)

Det eneste der lige skal sluges - det er altså det orange badeværelse..... men det er der altså ikke noget at gøre noget ved - det må tages med - til gengæld er der to af slagsen.

lørdag, april 07, 2007

Vi har sagt ja

Så er det bestemt, vi flytter....
puha der er bare så mange ting at tage med i overvejelserne. For vi kan jo ikke flytte til Farum midt på måneden - for så står vi med et barn der skal til Frederiksberg for at komme i vuggestue.... Nå men det må vi finde ud af - første del er gjort - vi har skrevet under på at vi gerne vil have lejligheden.

1. maj overtager vi den - og så bruger vi en måned på at gøre det som vi gerne vil have det - og så inden vi ved af det er vi flyttet ;)))

Så nu venter vi bare på at få kontrakten tilsendt og så kan tiden næsten kun gå for langsomt.

I dag var vi så derude og snuse lidt rundt - for at se hvor det var at vi skulle bo. Der er altså bare langt fra Frederiksberg C til Farum - men det skal nok blive godt, bare på en anden måde end når man bor to skridt fra Værnedamsvej....

onsdag, april 04, 2007

Flytning i sigte....

Det ser ud til at vi snart skal flytte.....jeg glæder mig allerede til at kunne nyde sommeren på min KÆMPE terrasse, eller tage et bad i mit badeværelse.... eller tadaaaaa sove i min egen seng i mit eget soveværelse.

Eller få en 5 meter lang skabsvæg hvis det er det jeg vil have....
PLADS..... at gå fra 62 kvm til 129 det er lidt af en ændring - og så lige 36 kvm (eller hvor meget det nu er) terrasse ved siden af.

Jeg glæder mig, men det kommer pludselig til at gå hurtigt.... for lejligheden bliver ledig til 1. maj, og vi skal lige have solgt vores (intet problem - har en køber) og så skal vi nok flytte til den 1. juni... Jamen der er jo ikke engang 2 måneder til.

Vi sidder bare med et stort problem mht. Dicte - for hun bliver jo 3 til august hvor hun senest bliver flyttet i børnehave, i vores nuværende institution plejer de allerede fra maj at flytte de børn op som skal flyttes i løbet af sommeren, når skolebørnene forsvinder. Men hvad gør de i Furesø??? Findes der "minigrupper" for 2-3 årige, eller rykker de først børn når de bliver 3 år?? For hvis de først flytter dem når de er 3, så kan vi risikere at Dicte først bliver rykket fra sin nuværende vuggestue til en anden. Så går hun der en måned, og så tager vi 3 ugers ferie, og så er der 1 uge til august - og så skal hun flyttes i børnehave.
Det er bare ikke fair overfor Dicte.

Så jeg/vi må have fat i pladsanvisningen (når vi siger ja til lejligheden) og høre hvad de ville sige til problematikken. Ellers kan vi risikere at vi må blive boende her til juni med og så finde privat pasning til Dicte i den uge inden vi når måneden hvor hun fylder 3 år.

Nå men første trin på vejen til mere plads er selvfølgelig, at vi takker ja til lejligheden.

Men hvor jeg glæder mig.

søndag, april 01, 2007

Voksentid

På fredag er Dicte hos farmor og farfar for at blive passet.

Og endnu en gang skal vi finde ud af hvad vi dog skal bruge den friaften til. Billetterne til Pans Labyrint er bestilt - håber den er god - nu er vi jo nok verdens DÅRLIGSTE til at komme i biffen - har ikke været i biffen siden jeg var i babybio med Dicte, Mathilde og Winnie - hvor vi så Closer.

Nu skal jeg så bare finde ud af hvor vi skal spise inden - har valgt at se den i Frederiksbergs ny biograf - så det bliver nok et eller andet i nærhede.

Glæder mig - det er nu så hyggeligt med de der fri aftener. Om ikke andet fordi jeg nu har haft en hel uge med Dicte alene - da Jan jo var i BNL med arbejdet.

Skal forresten lige tjekke Mamma Mia's hjemmeside ud - for jeg gav jo Jan billetter i julegave til forestillingen den 14. april - og vi har endnu ikke set noget vedr. spisningen.....

Så vi bliver rigtig kulturelle i disse uger :)