mandag, november 27, 2006

Hvilken størrelse har man så??

Har lige været inde på en netshop - fordi jeg godt kunne bruge noget nyt tøj - og jeg HADER at shoppe tøj (tro det hvem som kan - en kvinde der hader at shoppe).

Det med at shoppe tøj er selvfølgelig blevet endnu værre efter at jeg har fået Dicte for mine kropsmål passer slet ikke sammen.

I følge den side jeg var inde på så er
Mit bryst mål str. 42
Mit taljemål str. 46
tilgengæld er mit hoftemål str. 44.

Havde der været et skulder mål havde det sikkert også sagt str. 46.

Jeg tror jeg skal finde en god polstret BH.

Julegaven er i hus

Nu ved jeg jo at husbonden læser med herinde - så hvad det er jeg har købt vil jeg selvfølgelig ikke ud med, men jeg kan fortælle at den er købt, og jeg håber at han bliver glad for den :)) Jeg glæder mig i hvertfald til at han pakker den ud.

Jeg synes selv at jeg har været rigtig inspireret da jeg fandt på den.

Hele familien

I forbindelse med at både Jan og jeg har skrevet vores sygdomshistorier til Thyreoida Patientforeningen, blev vi spurgt om vi havde lyst til at der kom et billede af os i bladet. Det var for så vidt okay - problemet var bare at vi ikke ejede et billede af os alle tre.

Så i går hjemme hos mine forældre fik vi lige min far til at tage et billede.

Så her er hele den lille familie.


torsdag, november 23, 2006

Skiferien bestilt - vi sparede flere tusinde kroner

Efter at først min bror og siden mine forældre sprang fra skiferie projektet, så stod vi pludselig der og skulle finde ud af hvad vi så ville.

Da vi jo er alene afsted nu var det vigtigt for os at finde et sted hvor vi også havde mulighed for at få passet Dicte noget af dagen så vi også selv kan få løbet lidt på ski.

Valget faldt til sidst på Haafjell.
Allerførst havde vi fundet et hotel gennem Thingaard, men da jeg ringede for at bestille så viste det sig at der overhoved ikke var nogen rabat på Dicte. Vi havde ligesom ikke forventet at skulle betale 3100 kr for hende. Så jeg takkede pænt og sagde at det måtte jeg lige tænke over.

Så gik vi igang - på nettet og søge efter hotellet, og så sende en mail til dem og høre hvad det ville koste os at booke 7 nætter for to voksne og et barn. I dag fik jeg svar: 6052 NOK svarende til 5500 dvs en besparelse på 4100 kr - og alt det kostede var lidt tid på nettet.

Så nu skal vi herhen: Øyer Gjestegård

Vi glæder os allerede

tirsdag, november 21, 2006

Morgendagens "arbejde"

Jeg har jo fri i morgen, men det betyder ikke at jeg bruger hele dagen på at slappe af.

Jeg skal bestille skiferie til os.
Jeg skal høre banken om vi ville kunne låne 1 mill. baggrunden er at jeg pt. er på jagt efter et sted at bo - og hvis vi skal kunne springe til hurtigt, så vil det jo ikke være muligt for os at sælge vores egen lejlighed så vi har pengene at smide på bordet.

Desuden skal jeg prøve at høre Nykreditbank om de ville gøre det for os og samtidig overtage vores bankforretninger (hvis nogen har dårlige erfaringer med Nykredit bank - speak now or forever hold your peace).

Så skal jeg.... ingen ting?? Kan det virkelig passe?????

fredag, november 17, 2006

Blogging type

Your Blogging Type is Artistic and Passionate

You see your blog as the ultimate personal expression - and work hard to make it great.
One moment you may be working on a new dramatic design for your blog...
And the next, you're passionately writing about your pet causes.
Your blog is very important - and you're careful about who you share it with.

fredag, november 10, 2006

At fange dårligdomme

Det er ikke ofte jeg har måttet bide i det sure æble og være nødt til at tage hjem fra arbejde.
I dag var en af de dage. Dicte havde i forgårs en dårlig dag - og måske det var det jeg havde raget til mig.

I hvertfald har jeg haft kvalme, ondt i muskler og led i hele kroppen og feber. Kan godt forstå hvis Dicte ikke havde lyst til at spise forleden hvis det var sådan hun havde det.

Jeg måtte så ringe til Jan og sige at han måtte holde kones første sygedag og gå tidligt og hente sit barn - for jeg kunne slet ikke forestille mig at kunne tage mig af hende i næsten to timer inden han kom hjem. Dernæst lagde jeg mig til at sove - og sov til de kom hjem.

Først her under aften har kvalmen fortaget sig og Jan var sød og gik til 7-11 og købte is - for det var (ud over de to franskbrødsskiver jeg havde indtaget) det eneste jeg kunne forestille mig at få ned - og så cola.

Håber at jeg er klar lige så hurtigt som Dicte var.....

mandag, november 06, 2006

Hva' søren skal vi så

Den 1. december skulle vi have haft tour de lejlighed her inden i foreningen. Det er nu aflyst og vi står nu med et barn der bliver passet i Helsingør og intet at lave den aften.

Ved i hvor svært det er at finde noget der ikke allerede er udsolgt fredag den 1. december???

Har du nogen gode idéer??

lørdag, november 04, 2006

Hvem er det????

Her til aften lod vi TV'et køre på TV3 under: "Gudskelov du kom"
Jan siger: Jeg ved godt hvem to af dem er - men hvem er de andre????

Endnu engang må jeg undres.......

Marina Bouras har spillet med i en del ting efterhånden - og da jeg jo har gået i parallelklasse med hende både i folkeskole og gymnasiet har jeg kommenteret hende både i bladene og på tv. Men kan han huske det??? Nææææææh

Adam Duvå Hall, vidste han heller ikke hvem var... Jamen Jan - han er fra radioen. Du ved Mads og Adam på P3.... Nååååå....

Tænk hvis hvis vi alle gik i gennem livet så "ignorante".... hvor ville det være trist. Så gik vi glip af alle de kendte eller semikendte der kom forbi os på gaden.

Jans kommentar til Marina - var bare: Sikke mange kendte du har mænget dig med.. Jamen jeg kan da ikke gøre for at de har gået på min skole og siden valgte at blive kendte. Men han har da ret i at der er da et par stykker. Det sjove med Marina var faktisk da det viste sig at en jeg har spillet volleyball med (og som var ham der lavede vores køkken) var ungdomskæreste med hende. Verden er altså lille.