Ny bærbar

Så har jeg endelig fået mig min helt egen personlige bærbare computer.

Ikke noget vildt og fanzy - jeg skal bare have en der kan gå på nettet (trådløst) og som kan bruges til når jeg skal skrive lidt her i blogland.

Støt brysterne

Der er vel ikke behov for at skrive så meget.... fik nedenstående mail af en netbekendt/veninde


Hejsa

Så er vi igen nået til den tid på året hvor der bliver samlet penge ind til fordel for forskning af brystkræft..

Også i år har jeg startet min egen indsamling, og vil så lige gøre opmærksom på at den..

Den kan støttes ved at bruge ned stående link.. Linket må også gerne kopieres og sendes videre med Jeres mail..


Mange takke knus Inge

Røvrendt på det groveste

Ja havde jeg ikke forstået beskeden tidligere så gjorde jeg det da for lidt siden da jeg ringede til IT-afdelingen for at høre hvorfor søren jeg ikke kunne komme hverken på VPN eller Webmail.

Jamen de havde fået besked af min manager (min "gode" ven og grunden til min opsigelse) at den skulle lukkes.

Det er i og for sig okay - men kunne de så ikke lige have givet mig besked også????

Så fra i dag af så laver jeg INTET arbejde for det her firma. Så selv om jeg sidder i Hillerød fordi jeg skulle hente et instrument de skal bruge på Biotechforum (som åbnede for 35 minutter siden) så for den lov til at blive stående her oppe....

Sådan behandler man simpelthen ikke mig - og fyre mig kan de jo ligesom ikke vel???

Det værste var at jeg så ham igår - og der havde han ikke nosser nok til at sige det til mig selv. Og endnu værre - jeg forventes i morgen at deltage i en afskedsmiddag for min skyld - med selvsamme mand og min direktør - er de da fuldstændig forrykte??? Jeg tror jeg vil køre "the silent treatment" på dem.

Det her er simpelhen for lavt.....

Jeg hader folk med skyklapper

Jeg er i besiddelse af en (synes jeg selv) sublim evne til hurtigt at danne mig et overblik over hvordan andre vil blive berørt at mine (kommende) handlinger i trafikken. Det være sig i bil på cykel og gåben.

Kommer jeg travende ned af fortovet, så kigger jeg mig lige over skulderen når jeg overhaler nogle langsomt gående - for tænk nu hvis der kom en som gik endnu hurtigere end mig som var lige ved at overhale mig og jeg så bare trådte lige ud i personen....

Og det er nok her jeg adskiller mig fra størstedelen af den danske befolkning.

Her til morgen kom jeg gående med Dicte i klapvognen ned af fortovet, jeg drejede til højre ned af N.E. Vej.
Der var jo fri bane ingen foran mig eller noget.... troede jeg da - for over fodgængerovergangen kom en mor med to børn, som sad på hendes cykel og pludselig så stoppede hun lige foran mig. Jeg stoppede også for det er jo uhøfligt at køre ind i folk. Så stod jeg der og ventede på at hun genoptog sin videre færd.

Men næ nej - moren havde udset sig det sted som værende det perfekte sted at sige farvel til sine børn. Og det var altså en familie med mange kram i sig. Da jeg havde stået der lidt og hun stadigvæk slet ikke havde bemærket mig der stod to cm fra hende spurgte jeg om hun ikke kunne trække lidt frem?
Jeg spurgte i en pæn tone og et smil på læbe. Og hvad får man som svar:
Er du stået for tidligt op??? Øh nej - men du stoppede faktisk lige foran mig...

Og selvfølgelig havde hun da ret i, at jeg godt kunne komme bag ved hende (hvis jeg altså lige drejede klapvognen og gik stik modsat retning af det jeg var på vej til - men det var mere for at gøre hende opmærksom på at der altså er andre i verdenen end kun hende.

Jeg kunne også være kørt lige ind i hende og sige det må du undskylde men jeg så dig altså ikke stoppe da jeg lige holdt øje med noget andet.

Desværre er jeg godt klar over at vi ikke er mange der overvejer hvad vores handlinger har af konsekvenser for andre - og de finder simpelthen aldrig ud af det, for de har skyklapper på og ser det ikke.

White Man Van

Jeg hader dem.........hader dem, hader dem, hader dem..........

De idioter i (hvide) Varebiler der mener at vi andre bare skal flytte os for de har simpelthen lovsikret ret til at komme frem........

I morges da jeg kom kørende af Hillerød motorvejen lige omkring Værløse, os der kører der dagligt ved at der er et vejarbejde hvor man altså skal ned til 70 km i timen. Bag mig ligger en Tucson som hele tiden har kørt med samme hastighed som mig, men med god afstand.

Vi kommer ind i 90 km "zonen" og han kommer pludselig meget hurtigt meget tættere. Til sidst trækker han ind i inderbanen (sidste øjeblik for midterstriben bliver fuldt optrukket kort tid efter). Og nu forstår jeg hans problem.

Føreren af denne hvide varebil - synes at 70 km i timen er fuldstændig lamt og uanstændig langsom kørsel. Han ligger max 1,5 meter fra min bagende blinker med lysene og gør alt for at signalere at enten sætter jeg farten op eller også trækker jeg ind....

Og hvad får man ud af at gøre sådan med mig???

INTET, NADA, RIEN, NOTHING, NICHTS ja jeg kunne blive ved.
Og det gjorde jeg med 70 km i timen lige for an ham.

Tror i jeg fik 10 fingre af denne søde rare fører da han endelig kører forbi mig ved Farum???

Englændere har en samle betegnelse for denne gruppe af køretøjer: White Man Van. Og det han lavede: Tailgating (hmmm mon det er sådan det staves).

Jeg hørte forresten i radioen fornylig en reklame for et kurer firma, hvor de henstillede os andre til at lade dem køre råddent (det var selvfølgelig ikke det de sagde) for de havde jo et arbejde de skulle passe.
I kan rende mig kan i - bare fordi dit job er at flytte ting fra A til B, så har du ikke hverken forkørselsret, påkørselsret eller ret til at parkere hvor du er til gene for alle andre.

Jeg kan til alt held /desværre ikke huske hvilket firma der var tale om....

Blitz erindring

Hver generation har åbenbart deres egen Blitz-erindring.

For vores forældre var det JFK for os er det 11. september

Det underlige var at Jan og jeg faktisk rimelig hurtigt så hvad der skete på fjernsynet - men alligevel tror jeg ikke det helt sank ind hvad der egentlig foregik.
Da vi senere på dagen skulle til volleyball kan jeg huske en af dem fra 2. holdet være fuldstændig oprevet. Jeg fattede det ikke helt - men hendes søster var åbenbart i NY, og de havde ikke hørt fra hende endnu.

I dag da jeg kørte på arbejde havde de i "Godmorgen P3" to journalister inde som havde været i NY da det skete. De fortalte at det var blevet værre med årerne at tænke på det.

Og det er lidt sådan jeg også har det. Om det er fordi jeg er blevet mor og derfor meget mere følsom ved jeg ikke. Men tanken om de mennesker der enten mistede nogen, eller dem der sad i WTC da flyene ramte, og som vidste at de aldrig mere nogensinde så deres elskede..... det kan jeg slet ikke have.

Så selv om jeg ikke "er vild med" USA og da slet ikke deres nuværende præsident, så er det underligt så klart sådan en dag står i ens erindring.

Hvad lavede du f.eks. da du hørte det?

Øv sikken noget l*rt

Nu havde vi lige fundet det stel vi nok troede vi ville have - vi ville bare lige have lov at se det IRL inden vi sådan fortalte gud og hver mand at det var det vi ønskede os.

Og hvad finder vi så ud af??? At de to flotteste stel fra Denby (dem vi gerne ville have) overhoved ikke engang føres i Danmark.

ØV ØV ØV

Man har vel lov at drømme

Selv om flytning på landet eller køb af eget hus nok lige er udsat på ubestemt tid så har man vel lov at drømme lidt.

Jeg lurer altså lidt på det her hus

Prisen er vel egentlig meget rimelig *host* *host* kun 2,6 mill.

Bliver spændende at se hvor længe det er på markedet.

Nu nærmer det sig

I går fik jeg så første udspil pr. mail.... ikke noget stort bare så jeg var sikker på at vi havde en aftale om at jeg startede pr. 1/10....

Det var jo meget rart
Så blev vi inviteret med til firmafest den 23. september..... argh det er lige weekenden inden en stor messe løber af stablen her i kbh. og der er lidt mere stress på end normalt.

Dvs. jeg tænker jo bare: det finder vi også ud af - Jan tænker nærmere.... det er ikke sikkert at det er så god en idé.... Det er bare en af de meget markante forskelle hos os.
Sidste gang vi stod i sådan en situation fik jeg min vilje (bryllup i Hillerød i pis øs regnvejr på min mors fødselsdag) og der var det ikke optimalt, så jeg må hellere lade være med at presse Jan denne gang :)

Tilbud om to jobs

Man kan vel ikke være mere priviligeret....

Jeg er nu blevet tilbudt to jobs.

Puha så må jeg jo tage en beslutning. Går dog pt. efter det job der er internt.

Jagten på et nyt stel

Vi har et stort problem her i huset.

Vi aner ALDRIG hvad vi ønsker os i gave. De sidste par gange har vi kunnet ønske os Twin Cuisine knive - men det er også snart ved at være slut.

Så hvad nu???

Nu prøver vi at finde et spisestel vi begge synes er pænt. Og som kan holde til at jeg taber det på gulvet (det kan vores stel fra Ikea ikke).

Jans forældre har et stentøjs stel. Det er vildt holdbart - det er bare ikke særlig pænt i mine øjne (til alt held også i Jans). Jeg fik engang et rigtig pænt stel af min mor (en jul hvor jeg egentlig bare ønskede min sort atelier). Desværre har jeg ikke kunnet opdrive det siden. Og så er det jo ligegyldigt.

Der findes ikke ret mange stentøjsstel i DK, et af de eneste vi har kunnet opdrive er Denby. Men det er bare ikke mange steder vi har fundet det i Kbh.

Men hold op hvor er det kedeligt at gå på jagt efter stel i dag. Det er de samme 5-6 stel i alle butikker puillivyt (eller hvordan det nu staves), Royal Copenhagen, Eva Trio/solo.

Håber vi snart finder det helt rigtige.