torsdag, april 27, 2006

Samtale og striptease

Det følgende er ikke for folk med dårlige nerver.
Er du tilgengæld mand for et godt grin så læs endelig videre.

I går skulle jeg både på kundebesøg, til frisør og samtale. Var startet med en skjorte fra morgenstunden for den tænkte jeg, var god til samtalen. Blev dog enig med mig selv om at det måske var smartere at vente med den, til jeg havde været ved frisøren og skiftede så.

Da jeg kom hjem fra frisøren tog jeg skjorten på, og klippede en tråd af der sad meget udiskret midt på brystet og tog afsted.
Jeg kommer derop og kommer ind og tager jakken af, står og snakker med den ene af de to, jeg skal snakke med - den anden er gået på toilettet. Jeg bliver spurgt om jeg vil have te - jeg siger ja. Og nr. 2 går ud af rummet for at fikse teen.
Og så sker følgende: Jeg kigger ned af mig selv og tænker.... hvorfor er der så mange løse tråde forneden på min skjorte???
Og det går op for mig: Jeg har taget den på på vrangen (det skal siges der er ikke knapper i denne skjorteting).

Hvad gør en klog og hvad gør jeg??? Jeg flår skjorten af vender den og får den på igen - inden de kommer tilbage ind i rummet.

FUCK mit hjerte hamrede højt der :))
Det kan dog ikke anbefales, da det måske ikke havde været så godt for samtales videre forløb, hvis de var kommet ind i rummet, mens jeg stod der med maven bar og skjorten halvvejs på.

Samtalens forløb??

Tjahh tror ikke jeg får det job.... men det havde intet med tøj stuntet at gøre :)

Charlie og chokoladefabrikken

Jans bror fik i julegave Charlie og Chokoladefabrikken.
Vi var ikke helt sikre på om den faldt i hans smag eller ej - så vi sagde at hvis han hellere ville have en anden DVD skulle han sige til og så fik han pengene i stedet.

Hvad gør knægten? Ser filmen og siger: Den kan jeg ikke lide jeg vil have en anden :)

Det skal siges til Lars' forsvar at han ikke er "helt normal" - det har faktisk fornyligt vist sig at grunden til at han ikke er det, med garanti er at han har muskelsvind - så han er undskyldt. Det var mere måden det skete på - normalt ville jeg sige: Hvis du ser den har du valgt at tage i mod den. Men sådan er det ikke med Lars.

Så vi så altså Charlie og Chokoladefabrikken forleden - og kunne godt forstå hvorfor den ikke faldt i Lars' smag - tilgengæld var vi vilde med det "sindssyge univers" og overvejer kraftigt at investere i nogle Roald Dahl bøger som vi med tiden kan læse højt for Dicte - for det lyder som om at man får lov til at bruge sin fantasi.

mandag, april 24, 2006

Når planerne ikke lige passer

Hvordan kan man undgå at blive skuffet når det pludselig viser sig at mandens tur til Holland ikke er fra Mandag som man har skrevet i sin kalender - men måske allerede er fra lørdag??

Allerede i går blev jeg noget lang i ansigtet da jeg spurgte til hans tur til Holland den 8. maj og ugen ud - og det viste sig at det vist nok allerede var fra søndag.

Da jeg håber vi kunne tage et sted hen om søndagen blev jeg vist meget skuffet allerede der. Så skuffet at det på ingen måde lykkedes mig at skjule det.

I dag snakker han så med sin Hollandske kollega der siger at det altså er allerede fra lørdag. Okay - fedt nok - så kan vi da i hvertfald ikke det jeg gerne ville søndag.

ØV..... endnu mere skuffelse i mit ansigt - det giver altså dybe furer og dem er der nok af.

torsdag, april 20, 2006

Her er den så

Ny duft

Nu har jeg ledt og ledt på nettet efter et lille bitte billede af mit nyeste duft indkøb.
Jeg kan intet finde :(
Det er Rochas Reflet d'Eau - men jeg giver ikke op - der må være noget om den derude ....

mandag, april 17, 2006

Skattepenge

Hold op vi bliver da begavet med penge her i familien.
Vi fik endelig lavet vores selvangivelse i dag. 15.000 kr til Jan og 3.000 og noget til mig.

VILDT - så føles det okay at bruge lidt penge på en ny sovesofa - for vi bruger i hvertfald ikke vores penge på bolig pt.

Jeg er lige blevet skrevet op i endnu en andelsforening - håber altså at det er bare en af dem der giver pote. Ikke nødvendigvis inden for de næste par måneder - for nu kommer sommeren med hygge i gården (og traveture til 3. sal :)), men gerne inden for et års tid - det er for meget forlangt jeg ved det godt - men det kunne være fedt.

I mellem tiden må vi nyde at Dicte elsker sit nye værelse og vi kan glæde os til at vores sovesofa som vi får i uge 18 :)

torsdag, april 13, 2006

Et underligt brev

Jeg huserer jo flere steder på nettet i forskellige debatter, blandt andet på Netdoktors debat om stofskiftet.

Forleden fik jeg så et brev ind af døren hvor der stod:
Jeg retter henvendelse til dig da jeg håber du er den Katja der er aktiv debatør på Netdoktors Stofskifteside, osv.....

Og jo det er skam mig - og det var en fra Thyreoidea Landsforeningens bestyrelse der ville høre om Jan og jeg ville skrive vores sygdomshistorie til vores medlemsblad.

Selvfølgelig jeg er vel et flinkt menneske. Det mest irriterende er faktisk at jeg for 7 år siden faktisk havde skrevet mit sygdomsforløb - fordi jeg netop syntes det havde været langt og besværligt (hvilket er grunden til de gerne vil have det nu) og tilbudt til det medlemsbladet - den gang havde de dog ikke plads/brug for det.

Men jeg må hellere prøve at huske hvor rædselsfuldt jeg fra tid til anden havde det og hvor glad jeg var for at jeg IKKE er autoritetstro og turde banke i bordet så jeg selv havde medbestemmelses ret over min egen krop og sygdomsforløb. For i dag tænker jeg sjældent over det - senest var vel da Dicte blev født og hun rent faktisk viste tegn på forhøjet stofskifte til at starte med.

En dag i Kalundborg

Jeg har jo ikke været meget på nettet den sidste tid - så jeg må hellere opdatere på lørdagens Biokemitøsekomsammen i Kalundborg (som ønsket af Ulla :))

Hold da op det var sjovt, der blev grinet og SPIST ikke mindst til den store guldmedalje.

Ingen af os har problemer med snakketøjet - så selv om vi "kun" var fire tilstede - så kunne alle vist godt have brugt minimum den dobbelte taletid.

Irene havde simpelthen kræset om os.
Først var der laks med rejer og asparges til forret, så var der Ribbensteg og mørbrad, og lidt porretærte.

Var vi ved at falde ned af stolen da vi gik en "lille tur" havde glemt at med Irene så er ting ikke altid som hun foregiver :)) Så vores lille tur med Vaks gik over stok og sten og lige et lille smut forbi deres byggegrund. Det blev en to timers vandretur, der endte med at hun hele tiden sagde: Jamen Simon plejer at gå af en lille smutvej lige her nede af vejen.... og så gik og gik vi..... og mange km senere var vi hjemme igen.

Og nu blev der så serveret lun æblekage med vanille is til. Hold op det var godt - var lykkelig for at vi netop havde været ude på en længere vandretur.

Klokken var mange (22.30) inden jeg var hjemme igen - Jan var lidt skuffet da vi ikke lige havde fået aftalt helt fast hvad vi gjorde i forhold til aftensmaden - så staklen troede jeg kom hjem når han nu ikke havde hørt andet og havde åbnet en flaske vin. Den drak vi så dagen efter, men shit happens - og jeg havde altså glemt hvordan det var at være sammen med de tøser.

8 timer gik forrygende hurtigt.......

mandag, april 10, 2006

Feber nu hos faren

Hvad går der af min familie???

Når pigen endelig er kommet over sin feber og afleveret hos mine forældre - så lægger manden sig med feber.... hrmp

fredag, april 07, 2006

Biokemitøse komsammen

Det startede egentlig for mange år siden da vi alle var nyuddannede og nogle af os var uden job.
Vi var nødt til at have et netværk - så vi var 7 biokemitøser der begyndte at mødes en gang hver 3. måned.
Det var mere for hyggen end netværkets skyld - men alligevel var netværket da skyld i at en fik en phd. plads på kvl og en anden fik job i fødevaredirektoratet - så noget arbejdsrelateret kom der også ud af det.

Nå men i morgen er vi så 4 der mødes igen. Vi skal til Kalundborg af alle steder :))

Men det bliver hyggeligt at ses igen. Det er over et år siden vi var sammen alle sammen sidst.