Det var altså for vildt....
I går ringer jeg for at få fat i en kunde, hun er til møde og jeg ryger til omstillingen. Det sker mere end en gang.
Pludselig får jeg fat i en der siger: Guuuuuud hej, det er Pia....
ØØØØØØHHHH det er næsten som at møde en på gaden og så skal du med lukkede øjne gennemskue hvem det er på rigtig kort tid.
Jeg tænkte - det må være en jeg har snakket med før der ude.
Nå men senere på dagen får jeg så en mail fra en netveninde/bekendt og så er det hende der var i røret. Jeg anede jo ikke at hun arbejdede der.
VILDT siger jeg bare. At hun rent faktisk hørte hvad jeg sagde (både for og efternavn) og så hurtigt reagerede på det, og så faktisk gennemskuede at det var mig.
Det synes jeg altså stadigvæk er utroligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hehe... utrolig? Yep, det er mig. Men det er jo mit job at være kvik, mange derude er jo meget gamle, dårligt hørende, fulde/påvirkede, psykisk syge, ulykkelige, pressede, bange eller nervøse, overstadigt glade osv. osv. Den slags skal jeg hurtigt sortere i, så jeg kan betjene så godt som muligt, så kvikt som muligt :-) Men ja, syns nu også stadig det var MEGET spøjst! Knus fra en netveninde, hehe ;-)
Send en kommentar