onsdag, juni 28, 2006

Et vink med en vognstang

Mon det er sådan livet har besluttet sig for at fortælle Jan og jeg at vi skal noget andet og mere med vores liv en at arbejde "røven ud af bukserne" mens vi sidder i en lille lejlighed på Frederiksberg???

Jeg har pt. kun job indtil den 30. september - derefter er alle muligheder åbne.

Og det er faktisk sådan vi ser det lige nu. Vi er lede og kede af at der ikke er nogen mulighed for os for at få mere plads uden at vi skal betale næsten 3 mill. kr for det - hvilket så også kræver at vi begge to har et fast arbejde - HELE TIDEN.

Så forleden begyndte vi at lege med tanken om at flytte væk - langt væk. Så langt væk at et hus på 2oo kvm kan erhverves for rundt regnet 1 mill. kr. Så skal man godt nok et stykke væk fra Kbh.

Men vi er ved at være klar til det. Sjovt nok havde jeg aldrig forestillet mig tænke sådan - men nu er jeg indstillet på det hvis det er sådan det skal være.

Vi skal selvfølgelig have sat os ned og fundet ud af hvad er det vi vil. Hvor lang tid skal vi f.eks. give min jobsøgning før end vi siger: Vi sælger lejligheden og flytter.

Hvor kunne vi tænke os at flytte hen, hvis det var.

Men det er vildt - for det er første gang at vi snakker om det sådan seriøst - og det føles godt i maven - det krildrer lidt - men det er en god og sund krildren.

Ikke den samme knugende fornemmelse jeg har haft i maven siden jeg fik at vide at bossen kom til landet i dag og ville snakke med mig.

Nå men sket er sket - og jeg skal videre med mit liv.

2 kommentarer:

frederikke sagde ...

Ja det er jo ikke småting man skal tage stilling til.

Her har vi besluttet (vi bor i en toværelses lejlighed) at vente på, at vi får tilbudt nabolejligheden til sammenlægning. Pt. bor en ældre (som i tudsegammel) dame i nabolejligheden. Når hun skal noget andet, så vil vi få tilbudt den som andel til sammenlægning. Det vil være fedt.

Og så investere vi nok i et sommerhus - det må så gøre det ud for Ulriks pensionsopsparing.

:)

pernille sagde ...

Vi har opgivet helt at komme ind på boligmarked. Vi har de sidste 10 år, været lige rundt regnet 200.000 kr fra at kunne låne det, vi havde brug for.. Og hver gang vores økonomi er forbedret, er priserne steget endnu mere.

Vi overvejede for 12 år siden at købet et gammelt gasbetonhus. "Ikke på VILKÅR om jeg giver 1 million for gasbeton" endte manden med at sige.

Det var forleden til salg igen for 3,5 millioner. Øv

Hvis du har en ejerlejlighed på Frederiksberg, så må I da også kunne lægge en alvorlig udbetaling på noget nyt?

Det er på den ene side hårdt, at skulle "reorganiserer" hele sit liv - men på den anden side - så er mulighederne jo uendelige.. og det er nu I har chancen.

mange hilsner
Pernille