Normalt er jeg typen der vil helst vil have fuld styr på alle detaljer, jeg hader at komme til lufthavne jeg ikke kender. Jeg tjekker alle detaljer jeg kan på nettet. Jeg sørger for at jeg har adresser på hoteller printet ud osv osv.
Det plejer dog ikke at afholde mig fra at have ondt i maven ind i mellem, når ting ikke lige er planlagt til den detalje som jeg foretrækker.
I forløbne uge opdagede jeg så en ny side af mig selv. Hvis jeg er sammen med en der er tæt på at panikke over alt det ukendte så bliver jeg helt kold og siger: Det skal vi nok klare.
Blandt andet skulle vi tage Thalys fra Liege til Paris, og så videre med RER en enkelt station og så skifte til en anden RER og så kunne vi enten tage en bus eller også en Taxi.
Vi (Jonathan min engelske kollega som jeg fulgtes med) stod på perronen på Chatelet - Les Halles hvor vi skulle tage det næste tog og han sagde så: katja hvis det ikke havde været for dig så havde jeg panikket fuldstændig nu. Og netop fordi han var så nervøs hele tiden om hvordan det hele skulle gå så blev jeg fuldstændig kølig og sagde bare: Skulle det gå helt galt så tog vi en taxi til hotellet, og så måtte vi hæve nogle Euro på hotellet og sådan var det bare.
Det syntes jeg var lidt fedt :))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
DET kender jeg! Da Marie og jeg var i NYC var jeg cool, når hun var mest bange i flyet. Eller... legede jeg var. Indeni var jeg ved at dø følte jeg. Men jo... en sjov reaktion, når man møder et menneske der har brug for hjælp i overført betydning. Og jo.. det er tæt på snart ;-) KH og god dag fra Pia
Send en kommentar