lørdag, oktober 28, 2006

Anser ikke mig selv for værende uintelligent....

Men for anden gang kunne jeg ikke få den automatiske port til at gå op for mig, da jeg skulle hjem fra arbejde og jeg kom kørende på min....... cykel.

Og det er netop fordi det er en cykel at jeg får problemer. Der ligger et magnetfelt i vejen som vil mærke når en skrotbunke (læs: en bil) bevæger sig henover, og det reagerer systemet så på og lågerne åbnes.
Første gang forsøgte jeg lidt af hvert, og til sidst gik porten op. Fandt som sagt aldrig ud af hvad der virkede. Så i dag da jeg pludselig stod i samme situation, og porten ikke åbnede bare en lille smule, så gik jeg altså op til direktøren og sagde:

Jeg anser ikke mig selv for værende uintelligent - men hvordan søren kommer jeg igennem porten på cykel...... Han fortalte så det med magnetfeltet (jeg havde tænkt på trykfølere - eller nogle sensorer på væggen, for der er nogen, der vist reagerer hvis bilen kommer for langt frem i forhold til stoplinien.

Nå men ned til porten igen, og se om jeg kunne få den til at åbne - måske endda med den "nødknap" der sad ovre ved porten ... ikke en disse skete der. Til sidst besluttede jeg mig for at prøve den anden port som de mente min nøgle burde du til (jeg prøvede sidst jeg var fanget i porthelvede - men der kunne jeg ikke få den til at virke). Da jeg var på vej væk ser jeg pludselig at nu er porten ved at åbne.....

Så var det bare om at vende stålhesten og komme hjem ad.

Er forresten stadigvæk glad for mit nye arbejde. Helt vildt at have kolleger. SUPER SKØNT.

Og arbejdsopgaverne passer mig også fint.

Og så fik jeg ros idag. Jeg har nemlig rimelig hurtigt fundet ud af at arbejde med det ordre/fakturerings system vi har - at jeg så ikke helt har fattet hvornår jeg skal tage 1,2 eller 3 kopier eller skal arkivere i den ene mappe frem for den anden. Det betyder ikke så meget, for de er nemlig vildt imponerede over mine computer evner.... så lad dem forblive sådan...

Vi står så i en situation at vi om et stykke tid skal skifte program da firmaet netop er blevet købt af et andet og større firma, og man kunne jo forestille sig at de ville ensrette programmerne, men som jeg har forstået - så kan det næsten ikke blive værre end det vi har i dag.

Ingen kommentarer: