søndag, oktober 15, 2006

Mit nye job.

Nu har jeg så været ansat i mit nye job i to uger - og mange spørger mig så: Er det så godt??? Er du ikke vildt træt? osv osv.

Jeg må tilstå jeg ved stadigvæk ikke om det er godt..... Jeg tror det, jeg har i hvertfald fået mig en masse kolleger - hvilket er super skønt. Men er det et job jeg kan trives i resten af livet? Jeg ved det endnu ikke - pt. er jeg jo stadigvæk under oplæring. Jeg skal jo (lige som de 2 andre jeg arbejder tæt sammen med) taste ordre ind i systemet, lave følgesedler, fakturaer osv. osv. alt hvad der har med ordrebehandling at gøre - og det i et software program der ikke er blevet valgt for dets brugervenlighed.

Jeg tror at jeg ville dø hvis det var alt hvad jeg skulle lave, men det er det så heldigvis ikke. Og det er så også der hvor jeg har en del at sige for jeg kommer til at være med til at forme mit job. Da stillingen er ny og de aldrig har haft en inside sales assistent så er det jo lige så meget mig der er med til at bestemme hvad jeg skal lave. Endnu er det bare ikke på plads hvor meget tid jeg skal bruge på det ene og det andet. Det gør mig ikke noget hvis jeg ender med at bruge 1/4 tid på insidesales og så resten på kundeservice.

I næste uge skal jeg så se om jeg kan få nye dæk og slanger til min gamle MTB som jeg så skal have stående nede ved stationen - jeg HADER nemlig at gå. I hele sidste uge havde jeg jo Jans bil (eller som det nu hedder - VORES bil) da han var ude at rejse. Så virkeligheden rammer mig først på tirsdag...... men jeg oplevede dog også sidste uge at det tog næsten 1 time at komme hjem fra Vallensbæk...... godt jeg ikke først havde fri 16.30 den dag.

Ingen kommentarer: