mandag, august 07, 2006

Jeg er blevet gammel.....

Vi var til en fantastisk fest i lørdags.

Min svigerinde fyldte 40 og hun holdt party. Recepten var simpel: puds danseskoene og kom til drinks, dans og canapéer.

Og det gjorde vi så. Dicte var afleveret til nogle venner i ejendommen og så tog vi afsted (jeg havde endelig fundet festtøjet tidligere på dagen).

De havde, som det er så trendy at gøre for tiden, lejet en slush-ice maskine til Frozen Margarita og Strawberry Daiquiries. Jeg kender stort set alle der er med - så der er nok at snakke med. Man skal dog gøre en aktiv indsats selv - og det gjorde jeg så i lørdags. Hvor sjovt var det mon for Jan - for de er dæleme svære at komme ind på en gang i mellem...?????

Nå men klokken sent begyndte Jan at snakke om at vi skulle hjem. Uha det huede ikke fruen her, men klokken 03.15 lod jeg mig overtale. Hold op jeg havde ondt i mine fødder af at danse, og jeg har ikke været appelsinfri, for jeg glemte at tænde min baglygte - måske fordi vi har investeret i et par af de der smarte nogen der sidder fast på cyklen - og så glemte man ligesom at tænde den :)

Men av av av, søndag morgen kom for tidligt, alt for tidligt. Dagens første to panodiler blev taget inden jeg steg ud af sengen, og flere fulgte. Men sådan er det når man har en snart to-årig man også skal tage sig af.

Godt at jeg normalt ikke gør det i spiritus for det kan jeg ikke tåle..........

Ingen kommentarer: