fredag, september 15, 2006

Jeg hader folk med skyklapper

Jeg er i besiddelse af en (synes jeg selv) sublim evne til hurtigt at danne mig et overblik over hvordan andre vil blive berørt at mine (kommende) handlinger i trafikken. Det være sig i bil på cykel og gåben.

Kommer jeg travende ned af fortovet, så kigger jeg mig lige over skulderen når jeg overhaler nogle langsomt gående - for tænk nu hvis der kom en som gik endnu hurtigere end mig som var lige ved at overhale mig og jeg så bare trådte lige ud i personen....

Og det er nok her jeg adskiller mig fra størstedelen af den danske befolkning.

Her til morgen kom jeg gående med Dicte i klapvognen ned af fortovet, jeg drejede til højre ned af N.E. Vej.
Der var jo fri bane ingen foran mig eller noget.... troede jeg da - for over fodgængerovergangen kom en mor med to børn, som sad på hendes cykel og pludselig så stoppede hun lige foran mig. Jeg stoppede også for det er jo uhøfligt at køre ind i folk. Så stod jeg der og ventede på at hun genoptog sin videre færd.

Men næ nej - moren havde udset sig det sted som værende det perfekte sted at sige farvel til sine børn. Og det var altså en familie med mange kram i sig. Da jeg havde stået der lidt og hun stadigvæk slet ikke havde bemærket mig der stod to cm fra hende spurgte jeg om hun ikke kunne trække lidt frem?
Jeg spurgte i en pæn tone og et smil på læbe. Og hvad får man som svar:
Er du stået for tidligt op??? Øh nej - men du stoppede faktisk lige foran mig...

Og selvfølgelig havde hun da ret i, at jeg godt kunne komme bag ved hende (hvis jeg altså lige drejede klapvognen og gik stik modsat retning af det jeg var på vej til - men det var mere for at gøre hende opmærksom på at der altså er andre i verdenen end kun hende.

Jeg kunne også være kørt lige ind i hende og sige det må du undskylde men jeg så dig altså ikke stoppe da jeg lige holdt øje med noget andet.

Desværre er jeg godt klar over at vi ikke er mange der overvejer hvad vores handlinger har af konsekvenser for andre - og de finder simpelthen aldrig ud af det, for de har skyklapper på og ser det ikke.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg synes, at det snare er reglen end undtagelsen, at gennemsnittet har en dårlig trafik kultur. Faktisk vil jeg gå så vidt og sige, at rigtig mange mennesker er dårligt opdraget.

Det kan virkelig pisse mig helt sindssygt meget af.

Suk.