Jeg kom fra en andelsforening hvor vi alle var unge og studerende og størstedelen single. Og så flyttede jeg til en andelsforening, hvor jeg syntes at alle var over 30 og i parforhold (det var selvfølgelig ikke korrekt, men det var sådan jeg oplevede det).
Efter et par år, begyndte det alligevel at blive super godt - og i lang tid har jeg virkelig ikke haft lyst til at flytte herfra - det var jo her mine venner boede.
Desværre er der kommet skår i glæden, ikke alle har haft samme etik og moral som os andre.
Sjovt nok har hele balladen gjort det meget lettere for mig når vi nu går med tanker om at flytte, for pludselig er der bare så mange jeg slet ikke har lyst til at bruge tid på og med.
Jeg er jo heller ikke i tvivl om at man nok skal lære nogle nye mennesker at kende. Faktisk kender jeg allerede en der bor der hvor vi har søgt lejlighed - og det er en super sød quinde der også har et barn på Dictes alder og så hendes mand og tvillinge piger. Hun forsøger så endda at trække i lidt snore for vores skyld. Så måske vi før vi ved af det er ved at flytte ind i 129 kvm (vild luksus når man som nu kun har 62 kvm).
Jeg kan kun sige - jeg glæder mig. Og så kan dem der her i foreningen håber på at få fingre i vores lejlighed - kigge langt i vejviseren efter den. De har forspilt deres chance - too bad.
Don't mess with big mama
2 kommentarer:
Tsss... hør ham (sjovt jeg tror det er en mand hva! 800 DOLLARS mere pr. md! Dét link må vi da vist se nærmere på hva! NOOOT!) Hehe.. Ja, man kan let blive skuffet over folk... men jeg krydser for at de 129 bliver jeres. Kunne være SÅ læxikassen (der var den igen) for jer!!! God onsdag! Kh Pia
Av kunne du ikke lige tippe mig om de der mange kvadratmeter....dem kunne jeg da også godt bruge ;-)
Send en kommentar