søndag, december 03, 2006

Voksentid

I fredags blev Dicte afleveret hos Farmor og farfar i Helsingør. Og vi havde så en hel aften og en del af lørdagen hvor vi var børnefri - og hvad skulle man bruge al den tid til????


Vi valgte at bruge den på følgende: Casino miniferie på Hotel Marienlyst

Så jeg tog toget fra Vallensbæk, over Nørreport og til Helsingør, hvor Jan så havde afleveret ynglet.

Vi startede det hele med at gå i bad - sammen - det er jo ikke ofte det er muligt når man har en lille brusekabine, vel??

Jeg brugte så tid på at sætte hår, lægge lidt makeup (forsøge at dække nikkeleksemen i ansigtet, bare en smule) og så gik vi ned for at spise vores forudbestilte 4 retters menu i Restaurant Seaside. MUMS - og en god flaske rødvin fik vi da også delt. Vi sluttede af med en kaffe/te og en avec.

Efter en lille gåtur i det fri (var nødt til at få lidt frisk luft - ellers var jeg gået i koma der) så gik vi ned i Casinoet. Når det eneste andet jeg har at sammenligne med er det ude på Radisson SAS hotellet - så var det her altså lidt "lurvet" men meget hyggeligt. Vi spillede de 2 x 120 kr vi fik i forbindelse med vores bookning af en casinominiferie op, men brugte ikke flere penge på at spille. Vi er simpelthen for nærrige. Dog er vi ikke så nærrige at vi ikke godt kan finde ud af at bruge lidt penge i baren.
Så først fik jeg en SnowBall (kan klart anbefales) og Jan en ????? Så gik vi begge over til en Sex on the beach - det var jo trods den varme December aften for koldt til at tage den rigtige udgave.

Vi tussede til sidst op på værelset og mor her var så træt og kedelig at jeg gik totaltomkuld klokken 23.30....

Morgenen, var stille og rolig, og vi checkede ud klokken 10, men brugte en lille time i deres pool, inden vi kastede os ud i en regnvåd julestemt lørdag i helsingør.

Da vi ved 13-tiden kom hjem til Farfar og Dicte, så var hun da glad for at se sine forældre, men hun havde det sgu egentlig helt fint med farfar....... Det gør at man gladeligt sender sit barn i pleje en anden gang.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Åh lyder da også bare hyggeligt med sådan lidt voksentid! Selvom hverken drinks eller casino er mig, gad godt maden og vinen... uhmm... Dejligt! Kh Pia