Jeg fik i 1985 konstateret forhøjet stofskifte og har siden i større eller mindre grad været besværet af min sygdom.
I dag efter 5 behandlinger med radioaktivt iod er jeg blevet mit høje stofskifte kvit, men skal resten af livet tage piller mod for lavt stofskifte.
For mig har det dog været et skønt bytte.
Jeg er glad for mit liv i dag - der er bare en ting jeg gerne ville være sluppet for - og det er min øjen forandringer.
Jan synes ikke det er noget - men det gør jeg. Jeg hader det stirrende udtryk mit venstre øje har (i sær på billeder) jeg hader at de er udstående, jeg hader at venstre øjenlåg når jeg bliver træt hænger ned over øjet og jeg hader at de er vildt forskellige i størrelse.
Altså - jeg hader mine øjne. Og sådan har det altså ikke altid været.
Nå men min læge på endokrinologisk afdeling vil sende mig videre til en øjenlæge (har faktisk heller aldrig set en i forbindelse med min sygdom) og så kan det faktisk ske at jeg får fikset mine øjne op på statens regning.
Vildt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er sgu da ikke så tosset. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have gjort noget ved det. For at føle sig godt tilpas med sig selv, så er det ikke nok, at andre siger, at man er fin og lækker - man skal selv havde denne fornemmelse.
Greets to the webmaster of this wonderful site! Keep up the good work. Thanks.
»
Send en kommentar