torsdag, april 13, 2006

Et underligt brev

Jeg huserer jo flere steder på nettet i forskellige debatter, blandt andet på Netdoktors debat om stofskiftet.

Forleden fik jeg så et brev ind af døren hvor der stod:
Jeg retter henvendelse til dig da jeg håber du er den Katja der er aktiv debatør på Netdoktors Stofskifteside, osv.....

Og jo det er skam mig - og det var en fra Thyreoidea Landsforeningens bestyrelse der ville høre om Jan og jeg ville skrive vores sygdomshistorie til vores medlemsblad.

Selvfølgelig jeg er vel et flinkt menneske. Det mest irriterende er faktisk at jeg for 7 år siden faktisk havde skrevet mit sygdomsforløb - fordi jeg netop syntes det havde været langt og besværligt (hvilket er grunden til de gerne vil have det nu) og tilbudt til det medlemsbladet - den gang havde de dog ikke plads/brug for det.

Men jeg må hellere prøve at huske hvor rædselsfuldt jeg fra tid til anden havde det og hvor glad jeg var for at jeg IKKE er autoritetstro og turde banke i bordet så jeg selv havde medbestemmelses ret over min egen krop og sygdomsforløb. For i dag tænker jeg sjældent over det - senest var vel da Dicte blev født og hun rent faktisk viste tegn på forhøjet stofskifte til at starte med.

Ingen kommentarer: