Vores nye lejlighed

Det er altså underligt - det er bare så snart. Tænk det vi har drømt om i lang tid bliver endelig virkelighed.

Det var måske ikke en lejelejlighed vi drømte om, men det er jo bedre end 62 kvm, så det kommer tæt nok på for mig lige nu.



Og sådan ser vores nye lejlighed så ud..... bemærk lige terrassen... udgang fra alle rum ;))
Så nu bliver der også plads til at invitere folk til spisning (og overnatning Ulla *blink**blink*)

Det eneste der lige skal sluges - det er altså det orange badeværelse..... men det er der altså ikke noget at gøre noget ved - det må tages med - til gengæld er der to af slagsen.

Vi har sagt ja

Så er det bestemt, vi flytter....
puha der er bare så mange ting at tage med i overvejelserne. For vi kan jo ikke flytte til Farum midt på måneden - for så står vi med et barn der skal til Frederiksberg for at komme i vuggestue.... Nå men det må vi finde ud af - første del er gjort - vi har skrevet under på at vi gerne vil have lejligheden.

1. maj overtager vi den - og så bruger vi en måned på at gøre det som vi gerne vil have det - og så inden vi ved af det er vi flyttet ;)))

Så nu venter vi bare på at få kontrakten tilsendt og så kan tiden næsten kun gå for langsomt.

I dag var vi så derude og snuse lidt rundt - for at se hvor det var at vi skulle bo. Der er altså bare langt fra Frederiksberg C til Farum - men det skal nok blive godt, bare på en anden måde end når man bor to skridt fra Værnedamsvej....

Flytning i sigte....

Det ser ud til at vi snart skal flytte.....jeg glæder mig allerede til at kunne nyde sommeren på min KÆMPE terrasse, eller tage et bad i mit badeværelse.... eller tadaaaaa sove i min egen seng i mit eget soveværelse.

Eller få en 5 meter lang skabsvæg hvis det er det jeg vil have....
PLADS..... at gå fra 62 kvm til 129 det er lidt af en ændring - og så lige 36 kvm (eller hvor meget det nu er) terrasse ved siden af.

Jeg glæder mig, men det kommer pludselig til at gå hurtigt.... for lejligheden bliver ledig til 1. maj, og vi skal lige have solgt vores (intet problem - har en køber) og så skal vi nok flytte til den 1. juni... Jamen der er jo ikke engang 2 måneder til.

Vi sidder bare med et stort problem mht. Dicte - for hun bliver jo 3 til august hvor hun senest bliver flyttet i børnehave, i vores nuværende institution plejer de allerede fra maj at flytte de børn op som skal flyttes i løbet af sommeren, når skolebørnene forsvinder. Men hvad gør de i Furesø??? Findes der "minigrupper" for 2-3 årige, eller rykker de først børn når de bliver 3 år?? For hvis de først flytter dem når de er 3, så kan vi risikere at Dicte først bliver rykket fra sin nuværende vuggestue til en anden. Så går hun der en måned, og så tager vi 3 ugers ferie, og så er der 1 uge til august - og så skal hun flyttes i børnehave.
Det er bare ikke fair overfor Dicte.

Så jeg/vi må have fat i pladsanvisningen (når vi siger ja til lejligheden) og høre hvad de ville sige til problematikken. Ellers kan vi risikere at vi må blive boende her til juni med og så finde privat pasning til Dicte i den uge inden vi når måneden hvor hun fylder 3 år.

Nå men første trin på vejen til mere plads er selvfølgelig, at vi takker ja til lejligheden.

Men hvor jeg glæder mig.

Fodbold, Bolig og livets gang

For dem der ikke måtte have opdaget det - så er der fodbold i fjernsynet. Klokken er 22.17 og den står 0-0.

Husker for mange år siden tilbage i slutningen af 80'erne starten af 90'erne, der var vi 3 tøser der altid så fodbold sammen. Vi gik også til workout/gymnastik/aerobic (different name same shit) sammen klokken 19 om onsdagen. Vores instruktør var aldrig i tvivl hvornår der var fodbold - for der var vi der ikke.

Nå men i dag siger det mig ikke så meget - måske fordi spillerne på holdet efterhånden er så unge, så man ikke engang kan overveje om man synes de er lækre......

Ellers er jeg(vi) begyndt at se lidt på hvad man kan få af huse for tiden. Det hele kom sig af at jeg pludselig så at et andelsrækkehus i Værløse var til salg - et sted jeg faktisk forsøgte at blive skrevet op sidste år.

Hvis det ikke var fordi at de havde tænkt sig at opløse andelsforeningen og omdanne sig til ejerforening så var jeg sprunget til. Men prisen vil (med omdannelsen til ejerbolig) alt i alt komme op omkring de 3 mill. - og det er altså mange penge. Så jeg blev nysgerrig - hvad kan man få for 3 mill. i Storkøbenhavn. Måske jeg skulle spørge en jeg "kender" der bor i området - om hvordan det gik da deres andelsforening lavede samme manøvre. Hvad de kom af med for at købe deres hus , sidder de billigere eller dyrere i det pr. måned etc...

Og man kan faktisk "få en del" - i hvertfald når man sammenligner med i sommer, hvor jeg også kiggede hvad der var at få rundt omkring.

Ellers går livet sin stille gang her på Frb.
Jeg har fundet ud af at jeg stadigvæk bærer nag over vores gamle naboer, og det vil jeg sikkert gøre indtil jeg har noget bedre og større og bo i.

Nå så har Danmark fået udvist Niclas Jensen - skal vi gætte lidt på slut resultatet???

Næste uge bliver en kombination af ren afslapning og hårdt arbejde. Afslapning fordi jeg har fri fra arbejde, hårdt arbejde fordi Jan tager til Holland mandag og først kommer hjem igen fredag aften. Det skulle dog være til at klare når jeg nu har fri og derfor ikke behøver at stresse ud af døren for at få Dicte klar.

Klokken er 22.35 og Danmark er bagud 1-0

Det skal udnyttes - for ikke nok med at jeg har fri - jeg har også bil..... Jan har sagt: For hver ting der kommer ind skal der en tilsvarende ting ud. Og nej det gjaldt ikke at jeg smed et par af hans sko ud hvis jeg købte et par nye til mig. Om mandagen tager jeg til Sydsjælland - der bor en af de andre fra vores gamle Kong P. gruppe.

For dem der ikke ved det er Kong P. gruppen en gruppe af piger der havde det til fælles at de alle havde termin i august 2004 og boede i eller omkring København - og så lige havde fundet ind på Netdoktors babyklub. Det er da lidt hyggeligt at vi her 3 år efter stadigvæk kan finde tid til at se hinanden. Pt. er det selvfølgelig dem der er på barsel med nr. 2 (og 3) der kan - og så mig der bare har meget fritid.

Onsdag skal jeg ud og spise frokost med en som jeg efter bedste evne hjælper med at tilpasse jobansøgningen til et job hun skulle søge. Endnu en af dem man har lært at kende via internettet - det er da fantastisk hvad man kan med det Indernet ;)

Klokken er 22.45 og Danmark er bagud 2-0

At være flyttet - rent mentalt

Har jo tidligere skrevet herinde at der ikke er de store muligheder for at få en større lejlighed hvor vi bor, samt at nogle af vores venner (lad os kalde dem Sonny og Cher) blev røvrendt noget så grusomt for ikke så længe siden.

Nå men jeg fik forleden en SMS fra Cher, om vi havde tid til en kop kaffe/te om aftenen de havde noget de gerne ville diskutere med os.

Inden de kom op sagde jeg til Jan: Det skal ikke undre mig at dem der løb fra aftalen (lad os kalde dem Barbie og Ken) nu har tilbudt lejligheden til vores naboer (lad os kalde dem Hans og Grethe, som tillod sig at gå op til dem og sige: Hvis jeres ven springer fra så vil vi gerne købe lejligheden.... selv om de vidste at Sonny og Cher var blevet røvet).....

Og jo det var lige netop hvad der var sket.

For at gøre en lang historie kort så var Sonny og cher efter at have overvejet hvilke lejlighedsbytterier der ville give dem to lejligheder ved siden af hinanden som de kunne slå sammen til sidst de kommet frem til: Hvad med Jan og Katja... Mon vi kan overtale dem til at flytte ned i vores lejlighed, så vi kan købe de to lejligheder og slå dem sammen.

Det har været min drøm siden jeg flyttede her ind. Det ville bare være så fedt. Både at få skygge og sol siden..... DET ER MIN LEJLIGHED, at i bare ved det.

Nu er det bare sådan, at vi åbenbart ikke tæller i naboernes hoveder som "værdige" til at få deres lejlighed (at tænke sig at inden alt dette skete troede vi på at vi havde en aftale med dem - og at vi rent faktisk ville have tilbudt dem vores lejlighed hvis vi var flyttet). Så i stedet for at de sælger til kusinen/ veninden/ what ever, så kan vi lige så godt sørge for at dem, der har det største ønske om at blive - får opfyldt deres drømme.

For selv om der lidt langt ude kunne være mulighed for en 110 kvm lejelejlighed herinde så er vi bare blevet så trætte af de fleste. Så trætte af at folk er sig selv nærmest, at de totalt har glemt hele filosofien bag en andelsforening.

Nej personlig vinding og egoisme ligger folk nærmest nu.

Så vi er faktisk i vores hoveder allerede videre, selv om Farum er LAAAANGT væk fra mine forældre, så vil vi hellere bo der end vi vil bo blandt luskebukse og falske mennesker man troede var ens venner.

Det har dog lunet vældig meget at vennerne er triste over at nogle af dem de allerhelst ser blive, er dem der ender med at flytte og dermed er medvirkende til at de får opfyldt deres ønske.

Venner, etik og moral....

Da jeg i sin tid flyttede ind hvor vi bor nu, var jeg meget i tvivl om hvordan det mon ville blive.

Jeg kom fra en andelsforening hvor vi alle var unge og studerende og størstedelen single. Og så flyttede jeg til en andelsforening, hvor jeg syntes at alle var over 30 og i parforhold (det var selvfølgelig ikke korrekt, men det var sådan jeg oplevede det).

Efter et par år, begyndte det alligevel at blive super godt - og i lang tid har jeg virkelig ikke haft lyst til at flytte herfra - det var jo her mine venner boede.

Desværre er der kommet skår i glæden, ikke alle har haft samme etik og moral som os andre.

Sjovt nok har hele balladen gjort det meget lettere for mig når vi nu går med tanker om at flytte, for pludselig er der bare så mange jeg slet ikke har lyst til at bruge tid på og med.

Jeg er jo heller ikke i tvivl om at man nok skal lære nogle nye mennesker at kende. Faktisk kender jeg allerede en der bor der hvor vi har søgt lejlighed - og det er en super sød quinde der også har et barn på Dictes alder og så hendes mand og tvillinge piger. Hun forsøger så endda at trække i lidt snore for vores skyld. Så måske vi før vi ved af det er ved at flytte ind i 129 kvm (vild luksus når man som nu kun har 62 kvm).

Jeg kan kun sige - jeg glæder mig. Og så kan dem der her i foreningen håber på at få fingre i vores lejlighed - kigge langt i vejviseren efter den. De har forspilt deres chance - too bad.

Don't mess with big mama