Godt nytår til alle

Så er der snart kun 24 timer tilbage af dette her år.
Aktiviteten på denne side har været lidt svingende - men ikke desto mindre nyder jeg at have mit lille fristed der er for mig og ikke bare fordi jeg har et barn. Ikke at jeg ikke elsker min blog om mit barn men det er bare noget andet.

Håber i alle kommer pænt og godt ind i det nye år - med dem i elsker allermest ved jeres side.

Knus Katja

Min julegave fra Jan

Jan havde besluttet sig for at jeg skulle have en ring i julegave, men den han havde tænkt sig var ikke til at få, den var nemlig i restordre. Der var så en anden en som også var en mulighed som de havde i butikken lige overfor. Men inden vi fik set os om kom vi ud af butikken med en hel tredje ring til 3 gange prisen - men jeg klager ikke.



Her mit nyeste smykke - og se lige bort fra pølsefingrene, tak!

Brunkager

Så blev det tid til at lave brunkager.

Jødekager

Jan har jo i lang tid sagt at jeg skulle lave julekager med Dicte - og i dag blev det så....

Der er stjerner, juletræer, Lokomotiver, Sommerfugle, grise, hjerter, mænd, you name it - vi har det :))

Her er så et billede af det endelige resultat.

Ser lige TV NEWS

Det "vender" sig i maven på mig når jeg ser billederne fra Nørrebro.

Jeg har altså ikke ondt af den person der mistede fingrene da det kanonslag han ville kaste mod politiet, sprang i hænderne på ham.

Den samme følelse får jeg inde i, når en idiot på motorvejen kommer bragende og jeg tænker: må du dø i en eneulykke.

Jeg har selv boet meget tæt på ungdomshuset - og jeg er eddersparkeme glad for at jeg ikke bor der længere.

Og hvor har jeg ondt af politiet - for de er altså "bare ansat" til at gøre det beskidte arbejde.

Jul i det lille hjem

Jeg har aldrig først haft så meget julepynt i mit som jeg har i år.... og jeg må tilstå at jeg nyder det.

Det sjove er at noget af det der får mig til at ville have mere, er er jeg husker så tydeligt min farmors julepynt. Jeg har endda fået noget af det (desværre ikke det der virkelig betød noget for mig).

Og jeg vil gerne have at der er ting der for Dicte vil være ensbetydende med jul, som skal frem år efter år - og som skal hænge det samme sted. Tradition - ikke bare fornyelse.

Hangaroo

Der er mange måder at slå tid ihjel på - her er en af dem.....

Hangaroo Guess the hidden phrase to complete a level.

Play this free game now!!

Venner, etik og moral....

Da jeg i sin tid flyttede ind hvor vi bor nu, var jeg meget i tvivl om hvordan det mon ville blive.

Jeg kom fra en andelsforening hvor vi alle var unge og studerende og størstedelen single. Og så flyttede jeg til en andelsforening, hvor jeg syntes at alle var over 30 og i parforhold (det var selvfølgelig ikke korrekt, men det var sådan jeg oplevede det).

Efter et par år, begyndte det alligevel at blive super godt - og i lang tid har jeg virkelig ikke haft lyst til at flytte herfra - det var jo her mine venner boede.

Desværre er der kommet skår i glæden, ikke alle har haft samme etik og moral som os andre.

Sjovt nok har hele balladen gjort det meget lettere for mig når vi nu går med tanker om at flytte, for pludselig er der bare så mange jeg slet ikke har lyst til at bruge tid på og med.

Jeg er jo heller ikke i tvivl om at man nok skal lære nogle nye mennesker at kende. Faktisk kender jeg allerede en der bor der hvor vi har søgt lejlighed - og det er en super sød quinde der også har et barn på Dictes alder og så hendes mand og tvillinge piger. Hun forsøger så endda at trække i lidt snore for vores skyld. Så måske vi før vi ved af det er ved at flytte ind i 129 kvm (vild luksus når man som nu kun har 62 kvm).

Jeg kan kun sige - jeg glæder mig. Og så kan dem der her i foreningen håber på at få fingre i vores lejlighed - kigge langt i vejviseren efter den. De har forspilt deres chance - too bad.

Don't mess with big mama

Voksentid

I fredags blev Dicte afleveret hos Farmor og farfar i Helsingør. Og vi havde så en hel aften og en del af lørdagen hvor vi var børnefri - og hvad skulle man bruge al den tid til????


Vi valgte at bruge den på følgende: Casino miniferie på Hotel Marienlyst

Så jeg tog toget fra Vallensbæk, over Nørreport og til Helsingør, hvor Jan så havde afleveret ynglet.

Vi startede det hele med at gå i bad - sammen - det er jo ikke ofte det er muligt når man har en lille brusekabine, vel??

Jeg brugte så tid på at sætte hår, lægge lidt makeup (forsøge at dække nikkeleksemen i ansigtet, bare en smule) og så gik vi ned for at spise vores forudbestilte 4 retters menu i Restaurant Seaside. MUMS - og en god flaske rødvin fik vi da også delt. Vi sluttede af med en kaffe/te og en avec.

Efter en lille gåtur i det fri (var nødt til at få lidt frisk luft - ellers var jeg gået i koma der) så gik vi ned i Casinoet. Når det eneste andet jeg har at sammenligne med er det ude på Radisson SAS hotellet - så var det her altså lidt "lurvet" men meget hyggeligt. Vi spillede de 2 x 120 kr vi fik i forbindelse med vores bookning af en casinominiferie op, men brugte ikke flere penge på at spille. Vi er simpelthen for nærrige. Dog er vi ikke så nærrige at vi ikke godt kan finde ud af at bruge lidt penge i baren.
Så først fik jeg en SnowBall (kan klart anbefales) og Jan en ????? Så gik vi begge over til en Sex on the beach - det var jo trods den varme December aften for koldt til at tage den rigtige udgave.

Vi tussede til sidst op på værelset og mor her var så træt og kedelig at jeg gik totaltomkuld klokken 23.30....

Morgenen, var stille og rolig, og vi checkede ud klokken 10, men brugte en lille time i deres pool, inden vi kastede os ud i en regnvåd julestemt lørdag i helsingør.

Da vi ved 13-tiden kom hjem til Farfar og Dicte, så var hun da glad for at se sine forældre, men hun havde det sgu egentlig helt fint med farfar....... Det gør at man gladeligt sender sit barn i pleje en anden gang.

Hvilken størrelse har man så??

Har lige været inde på en netshop - fordi jeg godt kunne bruge noget nyt tøj - og jeg HADER at shoppe tøj (tro det hvem som kan - en kvinde der hader at shoppe).

Det med at shoppe tøj er selvfølgelig blevet endnu værre efter at jeg har fået Dicte for mine kropsmål passer slet ikke sammen.

I følge den side jeg var inde på så er
Mit bryst mål str. 42
Mit taljemål str. 46
tilgengæld er mit hoftemål str. 44.

Havde der været et skulder mål havde det sikkert også sagt str. 46.

Jeg tror jeg skal finde en god polstret BH.

Julegaven er i hus

Nu ved jeg jo at husbonden læser med herinde - så hvad det er jeg har købt vil jeg selvfølgelig ikke ud med, men jeg kan fortælle at den er købt, og jeg håber at han bliver glad for den :)) Jeg glæder mig i hvertfald til at han pakker den ud.

Jeg synes selv at jeg har været rigtig inspireret da jeg fandt på den.

Hele familien

I forbindelse med at både Jan og jeg har skrevet vores sygdomshistorier til Thyreoida Patientforeningen, blev vi spurgt om vi havde lyst til at der kom et billede af os i bladet. Det var for så vidt okay - problemet var bare at vi ikke ejede et billede af os alle tre.

Så i går hjemme hos mine forældre fik vi lige min far til at tage et billede.

Så her er hele den lille familie.

Skiferien bestilt - vi sparede flere tusinde kroner

Efter at først min bror og siden mine forældre sprang fra skiferie projektet, så stod vi pludselig der og skulle finde ud af hvad vi så ville.

Da vi jo er alene afsted nu var det vigtigt for os at finde et sted hvor vi også havde mulighed for at få passet Dicte noget af dagen så vi også selv kan få løbet lidt på ski.

Valget faldt til sidst på Haafjell.
Allerførst havde vi fundet et hotel gennem Thingaard, men da jeg ringede for at bestille så viste det sig at der overhoved ikke var nogen rabat på Dicte. Vi havde ligesom ikke forventet at skulle betale 3100 kr for hende. Så jeg takkede pænt og sagde at det måtte jeg lige tænke over.

Så gik vi igang - på nettet og søge efter hotellet, og så sende en mail til dem og høre hvad det ville koste os at booke 7 nætter for to voksne og et barn. I dag fik jeg svar: 6052 NOK svarende til 5500 dvs en besparelse på 4100 kr - og alt det kostede var lidt tid på nettet.

Så nu skal vi herhen: Øyer Gjestegård

Vi glæder os allerede

Morgendagens "arbejde"

Jeg har jo fri i morgen, men det betyder ikke at jeg bruger hele dagen på at slappe af.

Jeg skal bestille skiferie til os.
Jeg skal høre banken om vi ville kunne låne 1 mill. baggrunden er at jeg pt. er på jagt efter et sted at bo - og hvis vi skal kunne springe til hurtigt, så vil det jo ikke være muligt for os at sælge vores egen lejlighed så vi har pengene at smide på bordet.

Desuden skal jeg prøve at høre Nykreditbank om de ville gøre det for os og samtidig overtage vores bankforretninger (hvis nogen har dårlige erfaringer med Nykredit bank - speak now or forever hold your peace).

Så skal jeg.... ingen ting?? Kan det virkelig passe?????

Blogging type

Your Blogging Type is Artistic and Passionate

You see your blog as the ultimate personal expression - and work hard to make it great. One moment you may be working on a new dramatic design for your blog... And the next, you're passionately writing about your pet causes. Your blog is very important - and you're careful about who you share it with.

What's Your Blogging Personality?

At fange dårligdomme

Det er ikke ofte jeg har måttet bide i det sure æble og være nødt til at tage hjem fra arbejde.
I dag var en af de dage. Dicte havde i forgårs en dårlig dag - og måske det var det jeg havde raget til mig.

I hvertfald har jeg haft kvalme, ondt i muskler og led i hele kroppen og feber. Kan godt forstå hvis Dicte ikke havde lyst til at spise forleden hvis det var sådan hun havde det.

Jeg måtte så ringe til Jan og sige at han måtte holde kones første sygedag og gå tidligt og hente sit barn - for jeg kunne slet ikke forestille mig at kunne tage mig af hende i næsten to timer inden han kom hjem. Dernæst lagde jeg mig til at sove - og sov til de kom hjem.

Først her under aften har kvalmen fortaget sig og Jan var sød og gik til 7-11 og købte is - for det var (ud over de to franskbrødsskiver jeg havde indtaget) det eneste jeg kunne forestille mig at få ned - og så cola.

Håber at jeg er klar lige så hurtigt som Dicte var.....

Hva' søren skal vi så

Den 1. december skulle vi have haft tour de lejlighed her inden i foreningen. Det er nu aflyst og vi står nu med et barn der bliver passet i Helsingør og intet at lave den aften.

Ved i hvor svært det er at finde noget der ikke allerede er udsolgt fredag den 1. december???

Har du nogen gode idéer??

Hvem er det????

Her til aften lod vi TV'et køre på TV3 under: "Gudskelov du kom"
Jan siger: Jeg ved godt hvem to af dem er - men hvem er de andre????

Endnu engang må jeg undres.......

Marina Bouras har spillet med i en del ting efterhånden - og da jeg jo har gået i parallelklasse med hende både i folkeskole og gymnasiet har jeg kommenteret hende både i bladene og på tv. Men kan han huske det??? Nææææææh

Adam Duvå Hall, vidste han heller ikke hvem var... Jamen Jan - han er fra radioen. Du ved Mads og Adam på P3.... Nååååå....

Tænk hvis hvis vi alle gik i gennem livet så "ignorante".... hvor ville det være trist. Så gik vi glip af alle de kendte eller semikendte der kom forbi os på gaden.

Jans kommentar til Marina - var bare: Sikke mange kendte du har mænget dig med.. Jamen jeg kan da ikke gøre for at de har gået på min skole og siden valgte at blive kendte. Men han har da ret i at der er da et par stykker. Det sjove med Marina var faktisk da det viste sig at en jeg har spillet volleyball med (og som var ham der lavede vores køkken) var ungdomskæreste med hende. Verden er altså lille.

Mit lille oprør mod Microsoft

Jeg har taget skridtet nu.......
Installerede Firefox for et stykke tid siden, men har lige så ofte fået trykket på IE når jeg skulle starte en browser, men det skal være slut nu..... Jeg har endda opdateret min Firefox til vs. 2.0 (og nu har jeg fået stavekontrol når jeg sidder og skriver det her..... og sjovt nok så kender den danske stavekontrol IKKE Firefox som ord - men foreslog istedet: Reformer, Reformert og lignende :)))

Jeg har også besluttet mig for at det skal være slut med at bruge Outlook Express og har installeret Thunderbird som mailprogram, og sidst men ikke mindst har jeg IKKE installeret Office pakken på min PC, men har valgt at bruge OpenOffice programmerne i stedet for.

Men jeg må tilstå jeg beholder altså Windows XP - orker ikke at skifte, da man altså skal have mere styr på det end jeg synes jeg har ......

Men det må jo starte i det små, krigen mod Microsoft....

Anser ikke mig selv for værende uintelligent....

Men for anden gang kunne jeg ikke få den automatiske port til at gå op for mig, da jeg skulle hjem fra arbejde og jeg kom kørende på min....... cykel.

Og det er netop fordi det er en cykel at jeg får problemer. Der ligger et magnetfelt i vejen som vil mærke når en skrotbunke (læs: en bil) bevæger sig henover, og det reagerer systemet så på og lågerne åbnes.
Første gang forsøgte jeg lidt af hvert, og til sidst gik porten op. Fandt som sagt aldrig ud af hvad der virkede. Så i dag da jeg pludselig stod i samme situation, og porten ikke åbnede bare en lille smule, så gik jeg altså op til direktøren og sagde:

Jeg anser ikke mig selv for værende uintelligent - men hvordan søren kommer jeg igennem porten på cykel...... Han fortalte så det med magnetfeltet (jeg havde tænkt på trykfølere - eller nogle sensorer på væggen, for der er nogen, der vist reagerer hvis bilen kommer for langt frem i forhold til stoplinien.

Nå men ned til porten igen, og se om jeg kunne få den til at åbne - måske endda med den "nødknap" der sad ovre ved porten ... ikke en disse skete der. Til sidst besluttede jeg mig for at prøve den anden port som de mente min nøgle burde du til (jeg prøvede sidst jeg var fanget i porthelvede - men der kunne jeg ikke få den til at virke). Da jeg var på vej væk ser jeg pludselig at nu er porten ved at åbne.....

Så var det bare om at vende stålhesten og komme hjem ad.

Er forresten stadigvæk glad for mit nye arbejde. Helt vildt at have kolleger. SUPER SKØNT.

Og arbejdsopgaverne passer mig også fint.

Og så fik jeg ros idag. Jeg har nemlig rimelig hurtigt fundet ud af at arbejde med det ordre/fakturerings system vi har - at jeg så ikke helt har fattet hvornår jeg skal tage 1,2 eller 3 kopier eller skal arkivere i den ene mappe frem for den anden. Det betyder ikke så meget, for de er nemlig vildt imponerede over mine computer evner.... så lad dem forblive sådan...

Vi står så i en situation at vi om et stykke tid skal skifte program da firmaet netop er blevet købt af et andet og større firma, og man kunne jo forestille sig at de ville ensrette programmerne, men som jeg har forstået - så kan det næsten ikke blive værre end det vi har i dag.

Kunstigt åndedæt til min bærbare

Øv min nye bærbare er ikke engang en måned gammel. Og allerede nu er der et problem med den.

Den lader ikke batteriet op. Så uden en stikkontakt er min bærbare ikke meget værd.

ØV.... må hellere komme ned og brokke mig.

Mænd og teknik

Jan påstår at vores vækkeur ikke virker længere....

Jeg ved ikke lige hvordan han gør det - men han får altså ikke slået alarmen til så to gange er vi kommet ret sent op, hvorfor vælger Dicte netop nu til at sove længe??? Ja mig generer det jo sjældent - jeg skal jo kun op 3 dage om ugen.....

Nu må vi se om vi kommer op i morgen - til tiden vel at mærke. I dag er det mig der har sat vækkeuret.

Offentlig transport

Nu er jeg jo startet på nyt arbejde og jeg skal jo med det offentlige når ikke lige Jan er ude og rejse. Og det er han ikke i denne uge.

I tirsdags tog jeg toget ned med min cykel, og den står nu nede på Vallensbæk Station, og så tager det kun 5 minutter at komme til kontoret.

Da jeg skulle hjem oplevede jeg glæden ved at tage S-toget.......

A+ klokken 16.39 (eller hvornår det nu var) er aflyst pga lokoføremangel. Og som om det ikke var nok - så kørte toget ikke længere end til hovedbanen - af sammen årsag. Jeg kunne være ligeglad for jeg havde ikke en cykel på Vesterport , så jeg kunne jo bare gå hjem fra hovedbanegården.

Jeg var hjemme ca. 17.30 - men der havde jeg også været i Føtex og købe lidt pasta og dild til aftensmaden. Det var faktisk skønt at jeg (for en gangs skyld) ikke skulle stå for aftensmaden.

I dag var der så ingen problemer, og jeg kom endda afsted lidt tidligere fra arbejde så jeg nåede 15.54 og var hos Dicte allerede 16.20.

Mine nye støvler....

Så købte jeg dem endelig.....

Mit nye job.

Nu har jeg så været ansat i mit nye job i to uger - og mange spørger mig så: Er det så godt??? Er du ikke vildt træt? osv osv.

Jeg må tilstå jeg ved stadigvæk ikke om det er godt..... Jeg tror det, jeg har i hvertfald fået mig en masse kolleger - hvilket er super skønt. Men er det et job jeg kan trives i resten af livet? Jeg ved det endnu ikke - pt. er jeg jo stadigvæk under oplæring. Jeg skal jo (lige som de 2 andre jeg arbejder tæt sammen med) taste ordre ind i systemet, lave følgesedler, fakturaer osv. osv. alt hvad der har med ordrebehandling at gøre - og det i et software program der ikke er blevet valgt for dets brugervenlighed.

Jeg tror at jeg ville dø hvis det var alt hvad jeg skulle lave, men det er det så heldigvis ikke. Og det er så også der hvor jeg har en del at sige for jeg kommer til at være med til at forme mit job. Da stillingen er ny og de aldrig har haft en inside sales assistent så er det jo lige så meget mig der er med til at bestemme hvad jeg skal lave. Endnu er det bare ikke på plads hvor meget tid jeg skal bruge på det ene og det andet. Det gør mig ikke noget hvis jeg ender med at bruge 1/4 tid på insidesales og så resten på kundeservice.

I næste uge skal jeg så se om jeg kan få nye dæk og slanger til min gamle MTB som jeg så skal have stående nede ved stationen - jeg HADER nemlig at gå. I hele sidste uge havde jeg jo Jans bil (eller som det nu hedder - VORES bil) da han var ude at rejse. Så virkeligheden rammer mig først på tirsdag...... men jeg oplevede dog også sidste uge at det tog næsten 1 time at komme hjem fra Vallensbæk...... godt jeg ikke først havde fri 16.30 den dag.

140.000 kr

Der tales jo meget om boligmarkedet for tiden.

Og det ser faktisk ud som om at priserne falder noget.... jeg havde jo kig på et hus for et stykke tid siden dengang var prisen 2,6 mill i dag er prisen så faldet til 2,465 mill ..... lidt har vel også ret

Men det er stadigvæk rigtig mange penge.

Blomster fra arbejde

I går var jo min første dag på mit nye arbejde.

Og de gav mig skam en smuk buket blomster

Første dag på arbejde

Ja jeg sniger mig lige til at skrive en enkelt notits i bloggen.

Jeg er nu på mit nye arbejde - alle er flinke og rare.
Den endelige kontrakt er blevet underskrevet.

Og jeg glæder mig til at være mere inde i systemerne så jeg virkelig kan lave noget - også på egen hånd.

Charlotte Sparre syndromet

Det er ikke fordi det her indlæg handler om Charlotte Sparre eller tørklæder i den forstand.

Nej det handler om at lære hvordan en partners hjerne virker.

Der har inden for det sidste år(?) halve år (?) været situationer, hvor jeg har kommenteret et eller andet med Charlotte Sparre.
Hver gang har Jans reaktion været:

?

Jeg har så forsøgt at forklare ham hvem hvad og hvordan - men det har ligesom ikke rigtig hængt ved.

Da jeg så forleden tog flyet hjem fra Paris sad hun på rækken bag ved mig, og som altid når jeg har "mødt" en kendis, må jeg jo lige fortælle Jan det da jeg kommer hjem.

Jeg startede vist næsten med at sige: Jeg ved godt du ikke aner hvem hun er, men Charlotte Sparre var med flyet hjem. Det utænkelige sker, og han siger: Jeg aner ikke hvem hun er - men der er et eller andet med tørklæder....

Kontrol freak

Normalt er jeg typen der vil helst vil have fuld styr på alle detaljer, jeg hader at komme til lufthavne jeg ikke kender. Jeg tjekker alle detaljer jeg kan på nettet. Jeg sørger for at jeg har adresser på hoteller printet ud osv osv.
Det plejer dog ikke at afholde mig fra at have ondt i maven ind i mellem, når ting ikke lige er planlagt til den detalje som jeg foretrækker.

I forløbne uge opdagede jeg så en ny side af mig selv. Hvis jeg er sammen med en der er tæt på at panikke over alt det ukendte så bliver jeg helt kold og siger: Det skal vi nok klare.

Blandt andet skulle vi tage Thalys fra Liege til Paris, og så videre med RER en enkelt station og så skifte til en anden RER og så kunne vi enten tage en bus eller også en Taxi.

Vi (Jonathan min engelske kollega som jeg fulgtes med) stod på perronen på Chatelet - Les Halles hvor vi skulle tage det næste tog og han sagde så: katja hvis det ikke havde været for dig så havde jeg panikket fuldstændig nu. Og netop fordi han var så nervøs hele tiden om hvordan det hele skulle gå så blev jeg fuldstændig kølig og sagde bare: Skulle det gå helt galt så tog vi en taxi til hotellet, og så måtte vi hæve nogle Euro på hotellet og sådan var det bare.

Det syntes jeg var lidt fedt :))

Hvad har 70 med 135 at gøre

Blev lige inspireret af det her indlæg til at skrive lidt om hvordan belgiere kører bil.....

Overskriften hentyder til den hastighed der var tilladt og den hastighed taxi-chaufføren kørte med.

Hvis det var Jonathan (min engelske kollega) eller mig der skulle have tilbagelagt ruten fra lufthavnen til hotellet i Spa - så havde det da vist taget næsten dobbelt så lang tid.

Og så kører alle som om at stregerne på vejen er til for at man kører lige på den - som for virkelig at guide dig på vej.

Jeg er glad for at jeg ikke kører bil herned......

Ny bærbar

Så har jeg endelig fået mig min helt egen personlige bærbare computer.

Ikke noget vildt og fanzy - jeg skal bare have en der kan gå på nettet (trådløst) og som kan bruges til når jeg skal skrive lidt her i blogland.

Støt brysterne

Der er vel ikke behov for at skrive så meget.... fik nedenstående mail af en netbekendt/veninde


Hejsa

Så er vi igen nået til den tid på året hvor der bliver samlet penge ind til fordel for forskning af brystkræft..

Også i år har jeg startet min egen indsamling, og vil så lige gøre opmærksom på at den..

Den kan støttes ved at bruge ned stående link.. Linket må også gerne kopieres og sendes videre med Jeres mail..


Mange takke knus Inge

Røvrendt på det groveste

Ja havde jeg ikke forstået beskeden tidligere så gjorde jeg det da for lidt siden da jeg ringede til IT-afdelingen for at høre hvorfor søren jeg ikke kunne komme hverken på VPN eller Webmail.

Jamen de havde fået besked af min manager (min "gode" ven og grunden til min opsigelse) at den skulle lukkes.

Det er i og for sig okay - men kunne de så ikke lige have givet mig besked også????

Så fra i dag af så laver jeg INTET arbejde for det her firma. Så selv om jeg sidder i Hillerød fordi jeg skulle hente et instrument de skal bruge på Biotechforum (som åbnede for 35 minutter siden) så for den lov til at blive stående her oppe....

Sådan behandler man simpelthen ikke mig - og fyre mig kan de jo ligesom ikke vel???

Det værste var at jeg så ham igår - og der havde han ikke nosser nok til at sige det til mig selv. Og endnu værre - jeg forventes i morgen at deltage i en afskedsmiddag for min skyld - med selvsamme mand og min direktør - er de da fuldstændig forrykte??? Jeg tror jeg vil køre "the silent treatment" på dem.

Det her er simpelhen for lavt.....

Jeg hader folk med skyklapper

Jeg er i besiddelse af en (synes jeg selv) sublim evne til hurtigt at danne mig et overblik over hvordan andre vil blive berørt at mine (kommende) handlinger i trafikken. Det være sig i bil på cykel og gåben.

Kommer jeg travende ned af fortovet, så kigger jeg mig lige over skulderen når jeg overhaler nogle langsomt gående - for tænk nu hvis der kom en som gik endnu hurtigere end mig som var lige ved at overhale mig og jeg så bare trådte lige ud i personen....

Og det er nok her jeg adskiller mig fra størstedelen af den danske befolkning.

Her til morgen kom jeg gående med Dicte i klapvognen ned af fortovet, jeg drejede til højre ned af N.E. Vej.
Der var jo fri bane ingen foran mig eller noget.... troede jeg da - for over fodgængerovergangen kom en mor med to børn, som sad på hendes cykel og pludselig så stoppede hun lige foran mig. Jeg stoppede også for det er jo uhøfligt at køre ind i folk. Så stod jeg der og ventede på at hun genoptog sin videre færd.

Men næ nej - moren havde udset sig det sted som værende det perfekte sted at sige farvel til sine børn. Og det var altså en familie med mange kram i sig. Da jeg havde stået der lidt og hun stadigvæk slet ikke havde bemærket mig der stod to cm fra hende spurgte jeg om hun ikke kunne trække lidt frem?
Jeg spurgte i en pæn tone og et smil på læbe. Og hvad får man som svar:
Er du stået for tidligt op??? Øh nej - men du stoppede faktisk lige foran mig...

Og selvfølgelig havde hun da ret i, at jeg godt kunne komme bag ved hende (hvis jeg altså lige drejede klapvognen og gik stik modsat retning af det jeg var på vej til - men det var mere for at gøre hende opmærksom på at der altså er andre i verdenen end kun hende.

Jeg kunne også være kørt lige ind i hende og sige det må du undskylde men jeg så dig altså ikke stoppe da jeg lige holdt øje med noget andet.

Desværre er jeg godt klar over at vi ikke er mange der overvejer hvad vores handlinger har af konsekvenser for andre - og de finder simpelthen aldrig ud af det, for de har skyklapper på og ser det ikke.

White Man Van

Jeg hader dem.........hader dem, hader dem, hader dem..........

De idioter i (hvide) Varebiler der mener at vi andre bare skal flytte os for de har simpelthen lovsikret ret til at komme frem........

I morges da jeg kom kørende af Hillerød motorvejen lige omkring Værløse, os der kører der dagligt ved at der er et vejarbejde hvor man altså skal ned til 70 km i timen. Bag mig ligger en Tucson som hele tiden har kørt med samme hastighed som mig, men med god afstand.

Vi kommer ind i 90 km "zonen" og han kommer pludselig meget hurtigt meget tættere. Til sidst trækker han ind i inderbanen (sidste øjeblik for midterstriben bliver fuldt optrukket kort tid efter). Og nu forstår jeg hans problem.

Føreren af denne hvide varebil - synes at 70 km i timen er fuldstændig lamt og uanstændig langsom kørsel. Han ligger max 1,5 meter fra min bagende blinker med lysene og gør alt for at signalere at enten sætter jeg farten op eller også trækker jeg ind....

Og hvad får man ud af at gøre sådan med mig???

INTET, NADA, RIEN, NOTHING, NICHTS ja jeg kunne blive ved.
Og det gjorde jeg med 70 km i timen lige for an ham.

Tror i jeg fik 10 fingre af denne søde rare fører da han endelig kører forbi mig ved Farum???

Englændere har en samle betegnelse for denne gruppe af køretøjer: White Man Van. Og det han lavede: Tailgating (hmmm mon det er sådan det staves).

Jeg hørte forresten i radioen fornylig en reklame for et kurer firma, hvor de henstillede os andre til at lade dem køre råddent (det var selvfølgelig ikke det de sagde) for de havde jo et arbejde de skulle passe.
I kan rende mig kan i - bare fordi dit job er at flytte ting fra A til B, så har du ikke hverken forkørselsret, påkørselsret eller ret til at parkere hvor du er til gene for alle andre.

Jeg kan til alt held /desværre ikke huske hvilket firma der var tale om....

Blitz erindring

Hver generation har åbenbart deres egen Blitz-erindring.

For vores forældre var det JFK for os er det 11. september

Det underlige var at Jan og jeg faktisk rimelig hurtigt så hvad der skete på fjernsynet - men alligevel tror jeg ikke det helt sank ind hvad der egentlig foregik.
Da vi senere på dagen skulle til volleyball kan jeg huske en af dem fra 2. holdet være fuldstændig oprevet. Jeg fattede det ikke helt - men hendes søster var åbenbart i NY, og de havde ikke hørt fra hende endnu.

I dag da jeg kørte på arbejde havde de i "Godmorgen P3" to journalister inde som havde været i NY da det skete. De fortalte at det var blevet værre med årerne at tænke på det.

Og det er lidt sådan jeg også har det. Om det er fordi jeg er blevet mor og derfor meget mere følsom ved jeg ikke. Men tanken om de mennesker der enten mistede nogen, eller dem der sad i WTC da flyene ramte, og som vidste at de aldrig mere nogensinde så deres elskede..... det kan jeg slet ikke have.

Så selv om jeg ikke "er vild med" USA og da slet ikke deres nuværende præsident, så er det underligt så klart sådan en dag står i ens erindring.

Hvad lavede du f.eks. da du hørte det?

Øv sikken noget l*rt

Nu havde vi lige fundet det stel vi nok troede vi ville have - vi ville bare lige have lov at se det IRL inden vi sådan fortalte gud og hver mand at det var det vi ønskede os.

Og hvad finder vi så ud af??? At de to flotteste stel fra Denby (dem vi gerne ville have) overhoved ikke engang føres i Danmark.

ØV ØV ØV

Man har vel lov at drømme

Selv om flytning på landet eller køb af eget hus nok lige er udsat på ubestemt tid så har man vel lov at drømme lidt.

Jeg lurer altså lidt på det her hus

Prisen er vel egentlig meget rimelig *host* *host* kun 2,6 mill.

Bliver spændende at se hvor længe det er på markedet.

Nu nærmer det sig

I går fik jeg så første udspil pr. mail.... ikke noget stort bare så jeg var sikker på at vi havde en aftale om at jeg startede pr. 1/10....

Det var jo meget rart
Så blev vi inviteret med til firmafest den 23. september..... argh det er lige weekenden inden en stor messe løber af stablen her i kbh. og der er lidt mere stress på end normalt.

Dvs. jeg tænker jo bare: det finder vi også ud af - Jan tænker nærmere.... det er ikke sikkert at det er så god en idé.... Det er bare en af de meget markante forskelle hos os.
Sidste gang vi stod i sådan en situation fik jeg min vilje (bryllup i Hillerød i pis øs regnvejr på min mors fødselsdag) og der var det ikke optimalt, så jeg må hellere lade være med at presse Jan denne gang :)

Tilbud om to jobs

Man kan vel ikke være mere priviligeret....

Jeg er nu blevet tilbudt to jobs.

Puha så må jeg jo tage en beslutning. Går dog pt. efter det job der er internt.

Jagten på et nyt stel

Vi har et stort problem her i huset.

Vi aner ALDRIG hvad vi ønsker os i gave. De sidste par gange har vi kunnet ønske os Twin Cuisine knive - men det er også snart ved at være slut.

Så hvad nu???

Nu prøver vi at finde et spisestel vi begge synes er pænt. Og som kan holde til at jeg taber det på gulvet (det kan vores stel fra Ikea ikke).

Jans forældre har et stentøjs stel. Det er vildt holdbart - det er bare ikke særlig pænt i mine øjne (til alt held også i Jans). Jeg fik engang et rigtig pænt stel af min mor (en jul hvor jeg egentlig bare ønskede min sort atelier). Desværre har jeg ikke kunnet opdrive det siden. Og så er det jo ligegyldigt.

Der findes ikke ret mange stentøjsstel i DK, et af de eneste vi har kunnet opdrive er Denby. Men det er bare ikke mange steder vi har fundet det i Kbh.

Men hold op hvor er det kedeligt at gå på jagt efter stel i dag. Det er de samme 5-6 stel i alle butikker puillivyt (eller hvordan det nu staves), Royal Copenhagen, Eva Trio/solo.

Håber vi snart finder det helt rigtige.

En af mine yndlings film

Er i TV netop nu.

NIKITA

Havde helt glemt hvor rå den er. Og hvor har den bare noget som den amerikanske Codename Nina bare ikke har.....

Hvem husker ikke da kæresten siger: "Uncle Bob", da han åbner døren???? Som kun en franskmand kan sige det.

Vi kommer sent i seng i aften, kan jeg godt mærke på det hele.

Arbejdsføljetonen

Jeg går stadigvæk lidt i et "tomrum"...

Jeg skulle have været til kontrakt udfærdigelse i går. Det blev udsat til idag, og så blev det aflyst da direktøren er syg.

De forsikrer mig at det altså ikke er fordi de er ved at få kolde fødder, men at de pt. ikke helt ved hvornår han er rask igen. De er selvfølgelig bange for at de misser en måned hvis vi overskrider den 1. og jeg ikke får sagt op.

Hvordan siger man: Bare rolig - jeg har en meget forstående arbejdsgiver - jeg er sikker på at det ikke bliver et problem, uden at sige: Jeg har rent faktisk sagt op og står uden arbejde den 1/10?

Jeg er så vidt jeg kan forstå også stadigvæk med i opløbet til det andet job. Men igen - det er det første jeg helst vil have, så nu har de bare om at få rubbet neglene.

Min nuværende direktør skulle vist komme til landet i morgen. Men jeg har intet hørt og jeg har en aftale på Øjenklinikken på Frb. hosp. klokken 12.00 - og har ingen ide om hvor lang tid det tager...

Der er forresten to af mine kolleger der har fået at vide at jeg stopper - det var nærmest umuligt ikke at fortælle dem, da vi jo skulle til at planlægge besøg og lign. for efteråret.

Det ville ikke rigtig være fair bagefter at komme og sige: øh forresten så kommer jeg altså slet ikke med......
Den ene af dem fortalte jeg det selv - og fortalte også den rigtige version og ikke kun den officielle. Så nu har han bare at holde tæt på den viden. Det tror jeg nu også han gør.

Øv - jeg allerede sulten..........

Gætteleg

Jeg har lavet en lille gætteleg på "søsterbloggen" Dictesdagligdag.

Genvejen er her

Hvornår er børn trafiksikre

Inspireret af det forrige indlægs kommentarer har jeg tænkt lidt over følgende:

Hvornår mener du at børn er store nok til at færdes i trafikken på cykel??

Selvfølgelig ved jeg godt at børn er forskellige, har også set søskende hvor lillesøster næsten var hurtigere trafikklar end storebror (der er 3 år i mellem), men jeg har INGEN idé om hvad man kan forvente.

Kæpheste

Jeg har på det seneste været i situationer hvor jeg har tænkt:

Det er en af mine kæpheste - det er lige til at blogge om

Det er bare ikke lige at jeg får gjort det med det samme, men en af disse situationer bliver jeg næsten dagligt udsat for.

Forældre med børn på cykel.

Jeg har selv et barn, men det giver mig da ikke ret til at overtræde færdselsreglerne - eller gør det?? Er der bare noget jeg ikke har fattet da jeg blev mor?

Forleden kom en far cyklende med hans 3-4 årige søn, selv om jeg af princip mener at hvis børn skal cykle i trafikken så skal de være så store at de kan køre på cykelstien, så kan jeg fra tid til anden godt acceptere en enkelt lille unge på fortovet (især hvis de er lidt søde at se på).

Det her barn kørte altså på fortovet, men ikke nok med det...... Det gjorde hans far minsandten også.

Hvad har cykelstien nu lige gjort farmand???? Da de kom hen til fodgængerfeltet så forblev sønnike og farmand på deres cykel og da det blev grønt så cyklede de over. Nu kunne jeg altså ikke dy mig for at komme med en besk bemærkning om at det altså ikke var tilladt og om det ikke var smart at lære sønnike færdselsreglerne fra starten af.... Det fik jeg selvfølgelig ikke rigtig nogen respons på, og da de kom over på den anden side af vejen, forsatte de ned af sidevejen mod ensretningen, på fortovet.

Det er da ikke underligt at der er så mange cyklister der kommer til skade (og her skal jeg nok lade være med at bringe cykelhjelms debatten op), de ANER jo ikke hvordan de skal gebærde sig i trafikken.

Mange siger til mig: Du er også så hellig - og med garanti du også kørte råddent inden du fik barn (de sagde det samme da jeg fik kørekort - altså at jeg havde kørt råddent inden jeg fik kørekortet)

Nej her kan jeg så afsløre: Det gjorde jeg ikke, jeg har måske kørt hurtigt, men jeg har altid rækket hånden op og ud, jeg er (næsten) altid stoppet for rødt. Folk bliver oftest irriteret over mig når jeg holder i et T-kryds for rødt. Jeg kører ikke mod ensretningen - med mindre det er tilladt for cyklister.

Jeg er bare en af de der højhellige, der nu hvor jeg har fået barn også har fået cykelhjelm - for alt andet er dobbeltmoralsk. Og nej jeg ser ikke smart ud (men hvornår gør jeg egentlig det???) men tilgengæld er jeg et godt eksempel for Dicte, og det er vel reelt set det der irriterer mig grænseløst at de andre forældre ikke er når de kører på fortovet, mod ensretningen og over fodgængerfelterne.

For vildt!!!!!

Jeg havde en aftale med min kiropraktor her til morgen. Jeg var bare lidt uenig med mig selv om hvornår det var.
I kalenderen havde jeg skrevet 9.30 men på Outlook havde jeg skrevet 9.20. Better safe than sorry - jeg tog afsted så jeg kunne være der 9.20.

Hele vejen derhen kører jeg "omkap" med en bus. Og ved det sidste busstoppested inden kiropraktoren stiger der en af med en kuffert og min første tanke er: Det er sgu da Ulla.....

Men nej det kan det da ikke være - hun bor og arbejder jo i Italien. ....Jo det kunne det godt.

Hvor vildt - hun var på vej til konference på KVL var desværre kun i Kbh en dag, men forhåbentlig ringer hun når hun skal til lufthavnen igen (og et smut forbi Amagercentret) hvis det passer med at få hentet Dicte og sådan - så er jeg på.

Hold da op - tænk hvis jeg var kørt 5 minutter senere - så havde jeg ikke mødt hende. Har ikke set hende siden jeg var gravid med Dicte ca. 12 uger henne.


Her har i så Ulla som hun så ud for 3 år siden. Ulla er en del af Biokemitøse netværket, når hun altså ikke lige bestemmer sig for at forfølge en karriere i udlandet :) Ulla er en af de veninder jeg har kendt i længst tid.
Forhistorien var lidt sjov. Da jeg startede med at læse biokemi var jeg kæreste med en fyr som hed Henrik. Hans søster arbejdede for et osteimportfirma som havde brug for lidt ekstra hjælp - og det blev så mig. På et tidspunkt fortæller Henrik så at hans søster bor til leje i et hus som hende her Ulla og hendes mand har. Om jeg kender Ulla - for hun læser også biokemi?? Øh nej - vi er faktisk ret mange studerende.

Nå men Ulla starter også på "osten" og vi bliver venner. En overgang bor Ulla sammen med mig i min lejlighed, mens Bjørn studerer i Århus. Det var en sjov periode. Selv om vi frøs røven ud af bukserne da elopvarmning er dyrt :)) Hold op hvor har man holdt mange primitive ting ud.

Nå men det var altså den Ulla der stod af bussen på Gammel Kongevej lige for næsen af mig. Verden er da lille.

Jeg er blevet tilbudt job

Yes - Yes - Yes

Det lykkedes denne gang.

Jeg er blevet tilbudt job.
21 timer om ugen (de første to år sidenhen fuld tid) som kundeservice/backoffice. Lige det jeg allerhelst ville.

For satan det er skønt. Vi skal selvfølgelig lige blive enige om de sidste detaljer i kontrakten - men altså jeg er nok ikke så besværlig :))

Gratis aviser

I går kom det så frem at dem der modtog de nye gratis aviser var nøje udvalgt.

F.eks. ville man hvis man boede på Frb. have en større chance (risiko) for at få dem ind af sin brevsprække end hvis man boede på Nørrebro.

Vores naboer opfylder nogle kriterier som vi i hvertfald ikke opfylder.
For de havde i går fået både 24 og Dato ind af døren.

Og det havde vi som i nok kan forstå ikke.

Og hvad er forskellen så??
At vi holder Politiken - det gør de ikke.


Hmm - da vi pt. passer katte for dem, gav det os selvfølgelig lejlighed til at tjekke de nye blade ud. Og altså - jeg tror sgu ikke vi går glip af så meget.

Apropos aviser - så hører Politiken og JP jo under samme tag. Hvorfor er det så lige at JP ringer og vil sælge os et abonnement når vi allerede har Politiken??

Grønt på kasse

Efter vi har fået Dicte er der blevet noget mere af os herhjemme.
Der er flere grunde en er at vi overhoved ikke kan finde ud af at få rørt os, den anden at vi simpelthen lever for godt.

Det forsøger vi så at lave om på.

Så vi bestilte en "alt i en kasse" hos Sartou prisen var 175 kr - men altså..... det var ikke mange vilde overraskelser i den.
Lidt lækkert var der dog: 4 Reine Claude (eller hvordan det nu staves) Blommer og 150 g kantareller.



Det øvrige indhold var som følger:
Gulerødder Top
Kartofler Nye
Majs
Porre
Iceberg
Agurk
Tomat
Melon Galia
Banan
Æbler
Pærer
Nektarin


Men altså.... når jeg enten bliver arbejdsløs eller forhåbentlig får jobbet på 21 timer - så kan jeg altså godt trave til f.eks. Iso og købe lækkert grønt - eller hvis jeg virkelig skal strække mig - til Israels Plads (hvis der stadigvæk er noget tilbage derinde - har ikke været forbi i en menneske alder).

Nå men det har så betydet at vi i dag skal have kantarel suppe til forret, så lidt godt er der kommet ud af det - det ville vi ALDRIG have fået hvis det ikke havde været for Sartou-frugt :))

Kagekompagniet

Jeg har en veninde der synes at tiden til hun skal på barsel er lang.
Jeg har så lavet en slags kalenderblog til hende ligesom med kalendergaver til jul.

Hver dag forsøger jeg så at finde noget der kan relateres til det at hun er gravid. I dag fandt jeg så denne side: Kagekompagniet

Det er helt vildt hvad man kan.
Hvad siger du til et kagekursus?

KURSER 2006/2007.Har du brug for professionel inspiration og vejledning, kan du tilmelde dig vores kurser i kagedekoration, som henvender sig til begyndere, øvede og professionelle. Her lærer du teknikker, som end ikke konditorer og bagere lærer på fagskolerne i Danmark.Maks. deltagerantal på hvert kursus er 12 personer, dog kan andet arrangeres. Vi afholder også gerne kurser på andre adresser for virksomheder, bagere/ konditorer, ERFA-grupper, klubber/foreninger og andre interesserede. Jylland, Fyn og Sydsjælland.KageKompagniet afholder også kurser i resten af landet.Se nedenfor hvilke datoer, som allerede er fastsat. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os for kurser i dit lokalområde.Læs mere under hvert Kagekursus.Materialer og værktøjer stilles til rådighed under kurset.Du har mulighed for at købe værktøjer og materialer på kurset.Vi serverer brød, kaffe, te og isvand.KageKompagniet forbeholder sig ret til at ændre dato for kursusafholdelse, dette meddeles naturligvis i god tid.Ifølge lovgivning skal der ikke beregnes moms af kursusafgift til private. Oplyste kursuspriser er excl. moms. Der tillægges moms på kursusafgiften til erhvervskunder.Din tilmelding er bindende 14 dage før kursusdeltagelse.Afbestilling af kursus skal ske senest 5 dage før deltagelse. Vi forbeholder vi os ret til at fakturere halv kursusafgift, hvis ovennævnte ikke overholdes.

De har også kurser specielt til polterabender. Det er da et super indslag.
Og hold da op de har mange flotte bryllupskager

Mit liv med Graves

For et stykke tid siden fik jeg et brev ind ad døren.
Det var en der spurgte om jeg monstro var den Katja der "huserede" inde på Netdoktors Stofskifte debat. For hvis jeg var, så ville man gerne høre om jeg havde lyst til at skrive min sygdomshistorie i vores patientforenings medlemsblad.

Det havde jeg - jeg forsøgte faktisk for snart 8 år siden at få dem til at trykke den, men det løb bare ud i sandet. Men denne gang kom de til mig og spurgte.

Når det nu er skrevet tænkte jeg at jeg måske kunne udvide folks kendskab til stofskiftesygdomme ved samtidig at lægge mit indlæg her på bloggen.

Så her kommer det der snart bliver trykt i Thyreoidea Landsforeningens medlemsblad:

Mit liv med Graves.

Jeg husker stadigvæk sommeren 1985. Jeg blev 16 år den sommer og skulle starte i gymnasiet efter sommerferien.
På et tidspunkt begyndte jeg at bemærke at bukserne pludselig blev for små – og trøjerne under ingen omstændighed måtte sidde tæt om halsen på mig, for jeg følte jeg var ved at blive kvalt. Min mor og jeg havde tog os nogle gevaldige ture den sommer, det ene øjeblik var jeg glad og fro og det næste kunne jeg smække med døren, så hele huset rystede.

På et tidspunkt siger jeg så til min mor: Jeg synes at jeg er blevet så stor på halsen….. Min mor der er hospitalslaborant havde også bemærket det og tænkte vist i sit stille sind: Endelig opdagede hun det selv. Inden vi gik til egen læge tog min mor en blodprøve og med det svar i hånden henvendte vi os ved lægen og sagde: Den er helt gal – Katjas stofskifte er højere end noget vi nogensinde har set ude på Bispebjerg Hospital.

Det var så starten på over 15 år med Graves. De første par år havde jeg altid min mor med til enhver kontrol, men siden hen overtog jeg selv styringen – især fordi jeg efter gymnasiet begyndte at læse biokemi og af den vej fik en rimelig fornemmelse for, hvad det hele drejede sig om.

Desværre drejede det sig for lægerne mest om, at jeg skulle trappes ud af behandling efter 2 år. Det var min krop ikke enig med og jeg nåede aldrig ud af medicinsk behandling før end dosis måtte sættes op igen. For mig betød det lige, at et par af eksamenerne det første år på universitetet blev udsat. Som tiden gik, fik jeg en bedre og bedre fornemmelse for, hvornår noget var under opsejling. Men det betød ikke altid at jeg blev taget seriøst. I starten var problemet nemlig at jeg sjældent så den samme læge mere end en enkelt gang – og at han (ja det var oftest mænd) læste den sidste side i journalen og de seneste tal, og sagde så det berømte ord: Skulle vi ikke lige tage og få dig ud af behandling? Og nej – mere end en gang hævede jeg stemmen og sagde:
Nixen bixen Putte, jeg har det super godt med min medicin, og jeg har ikke behov for endnu et tilbagefald midt i min uddannelse, og hvis du tog dig tid til at læse hele min journal, så kan du se at jeg ikke kun har været i systemet de 2 år du ser på første side.
Jeg kunne desværre ikke forhindre endnu et tilbagefald i ’94, da det, som en læge så smukt beskrev det, med garanti skyldtes ”en sindsoprivende oplevelse/stress” – for han havde elimineret alle andre grunde. Det var faktisk første gang jeg oplevede en læge, der så ud over tal og hvad bøgerne skrev, men som kiggede på hele patienten. Der havde jeg også kun været i behandling i knapt 10 år.

Min næste læge var en kvinde – og det var vist der vendingen skete. Hun havde læst HELE min journal inden jeg kom ind. Så hun foreslog ikke en hurtig løsning, men vi startede en dialog om hvor jeg gerne skulle ende – nemlig med et normalt stofskifte. Jeg tror også at det var her jeg første gang blev introduceret til, at man ved at måle antistofferne kunne se noget om, hvor aktiv sygdommen var. Og vi kan godt sige at, på trods af 10 år på bagen så var min sygdom stadigvæk vældig aktiv.
To år senere stod jeg midt i mit speciale og tog lige et par måneder som instruktor efterfulgt af 5 uger som skiguide i Frankrig, og det var altså mere end mit i forvejen skrøbelige helbred kunne klare. Stofskiftet steg igen til uanede højder, og for første gang nogensinde følte jeg mig virkelig syg. Havde ondt alle vegne, musklerne var svage og hukommelsen ikke eksisterende.
Endelig sagde jeg til min læge: Nu må vi gøre noget, for jeg vil ikke skulle leve resten af mit liv med risikoen for at det her gentager sig. Vi snakkede om mulighederne operation eller radioaktiv jod behandling. Det var lidt pest eller kolera i mine øjne. Her stod jeg som 28 årig og havde ikke fået børn – men var på den anden side heller ikke vild med tanken om at skulle skæres i. Jeg valgte operationen, desværre for mig var det samtidig med at sygeplejerskerne strejkede så hun kunne ikke sige noget om, hvornår jeg ville blive indkaldt.

Det kunne jeg ikke vente på, så jeg pløjede de artikler igennem som jeg kunne finde om radiojod behandlingen og endte med at sige: ”Så stik mig det dog”. Hvad jeg ikke havde forventet var, at en gang ikke var nok. Jeg blev vist temmelig skuffet da jeg i løbet af efteråret igen fik for højt stofskifte. Endnu en dosis blev givet, og en til og en til. Den sidste dosis fik jeg i 2000. Og det "magiske" skete i 2000/2001 mit stofskifte faldt – og faldt og blev ved med at falde. Pludselig hed det ikke længere Neomercazole den medicin jeg hentede på apoteket men Eltroxin.

Personligt er det det bedste, der er sket for mig. For de op og nedture min krop har taget sig, mens min Graves var aktiv, har været så slemme, at jeg ikke ville ønske det for min værste fjende. Havde jeg været ældre, da jeg første gang blev syg – så
tror jeg ikke at der var gået 10 år før end jeg gjorde noget aktivt for at stoppe det. For kroppens evne til at restituere sig, formindskes jo med alderen og først da jeg var i slutningen af 20’erne oplevede jeg den fulde effekt af sygdommen.

I flere år her efter levede jeg lykkeligt med min Eltroxin, lige indtil jeg blev gravid. Mit første tegn på at noget var i gærde, var faktisk at jeg følte at jeg havde fået struma igen. Min egen læge (jeg var afsluttet fra Endokrinologerne på det tidspunkt) grinte lidt af mig og sagde at der da ikke var noget der. Jeg fik dog taget nye blodprøver som jeg kunne få svar på en uge senere. Hun havde bare lige glemt at så blev det jul og nytår og der holdt de lukket. Og hvad skete der?? I julen testede jeg positivt – jeg var gravid. Men føj hvor var jeg nervøs – for tænk hvis nu at mit stofskifte var alt for lavt/for højt – hvad ville det gøre ved mit barn?

Alt var dog okay – men jeg fik hende til at henvise mig til Endokrinologisk igen, da jeg trods alt havde mere tiltro til dem end til hende, når det drejer sig om stofskiftet.

Jeg havde en god graviditet, min dosis blev sat op og jeg blev kontrolscannet flere gange så lægerne kunne tjekke at barnet voksede som det skulle. Efter fødslen viste Dicte dog tegn på for højt stofskifte, desværre lykkedes blodprøven ikke ordentlig så hvordan det så ud lige efter fødslen ved vi ikke. Men de prøver der blev taget senere var okay og vi blev sluppet løs igen.

Nu har jeg så lige været til kontrol igen, og jeg havde et par ubesvarede spørgsmål.
Hvordan kunne det været at man ikke på noget tidspunkt tjekkede mit antistof niveau under graviditeten?
Hvorfor gik man bare ud fra at min Graves var brændt ud og derfor ikke ville gøre noget ved Dicte??
Den nye læge var faktisk helt enig med mig om at det selvfølgelig skulle tjekkes.
Han havde dog en mening om, at efter 20 år så ville den ikke længere være aktiv.
Han fik desværre ikke ret. Blodprøven jeg fik taget viste stadigvæk aktivitet. Det forklarer så, hvorfor den første tid med Dicte var som den var, og i tilfælde af at vi får barn #2 så vil den første tid nok være noget roligere.

Jeg forhørte mig også om risikoen for at Dicte får problemer med stofskiftet netop fordi hun har en mor der har det. Han mente ikke det var noget jeg behøvede at bekymre mig over. Det vil jeg så lade være med, men vi har så en anden dom hængende over hendes hoved. Hun skal under alle omstændigheder have fjernet sin skjoldbruskkirtel med tiden, da hun desværre har arvet en genetisk fejl fra sin far (Multipel Endokrin Neoplasi, Men2A) og behandlingen er fjernelse af skjoldbruskkirtlen

Lækkert hår og jobsamtale

Endelig fik jeg klippet de "ustyrlige" lokker. Ustyrlige er nok ikke det korrekte ord - for fladere og mere strukturløst hår er der ikke mange der har :))

Men min frisør kan udrette mirakler - og det har han så gjort igen.

Han er for god - selv om man altså skal have god tid når han skal klippe en :)

Jeg var til samtale igår - og det gik også godt - allerede om eftermiddagen fik jeg at vide at de gerne ville se mig til endnu en samtale. Jamen er det ikke fantastisk?
Jeg er dog lidt i tvivl om hvad jeg skal forlange i løn.

For det første er det jo kun 21 timer (dvs. kun 3 dages arbejde - yes :))) dog med fuld tid om ca. 2 år.

For det andet er det som intern supporter, kontormus, blæksprutte you name it. Og de får i sagens natur ikke helt det samme i løn som en udkørende sælger.

Men det lyder som om de rigtig gerne vil udnytte at jeg har min biokemiske baggrund - og det må jo koste lidt oven i hatten - eller hvad?

Jeg bliver med garanti meget klogere på fredag :)))

Jeg er blevet gammel.....

Vi var til en fantastisk fest i lørdags.

Min svigerinde fyldte 40 og hun holdt party. Recepten var simpel: puds danseskoene og kom til drinks, dans og canapéer.

Og det gjorde vi så. Dicte var afleveret til nogle venner i ejendommen og så tog vi afsted (jeg havde endelig fundet festtøjet tidligere på dagen).

De havde, som det er så trendy at gøre for tiden, lejet en slush-ice maskine til Frozen Margarita og Strawberry Daiquiries. Jeg kender stort set alle der er med - så der er nok at snakke med. Man skal dog gøre en aktiv indsats selv - og det gjorde jeg så i lørdags. Hvor sjovt var det mon for Jan - for de er dæleme svære at komme ind på en gang i mellem...?????

Nå men klokken sent begyndte Jan at snakke om at vi skulle hjem. Uha det huede ikke fruen her, men klokken 03.15 lod jeg mig overtale. Hold op jeg havde ondt i mine fødder af at danse, og jeg har ikke været appelsinfri, for jeg glemte at tænde min baglygte - måske fordi vi har investeret i et par af de der smarte nogen der sidder fast på cyklen - og så glemte man ligesom at tænde den :)

Men av av av, søndag morgen kom for tidligt, alt for tidligt. Dagens første to panodiler blev taget inden jeg steg ud af sengen, og flere fulgte. Men sådan er det når man har en snart to-årig man også skal tage sig af.

Godt at jeg normalt ikke gør det i spiritus for det kan jeg ikke tåle..........

Min Svigermor blomstrer

altså blomsten Svigermors skarpe tunge.

En gang om året ca. sender den blomsterranker op - som så sender den mest fortryllende duft afsted.

Og det er så nu - 3 stks. blomsterranker og de første blomster er sprunget ud. .....

Mørkhåret igen

Efter at have levet med mit "japanergule" i længere tid end jeg troede jeg kunne klare, besluttede jeg mig i dag for at udligne udvoksningen noget og blev så mørkhåret igen.... Pt. er den eneste der rigtig har opdaget været en knap 7 årig pige.....

Jan var ikke sikker på at han ville have opdaget det hvis han ikke lige havde set mig gøre det.

Ja jeg synes selv at det er blevet okay - nu passer hårfarven igen til farven på mine øjenbryn.

Odense Zoo og Givskud løvepark

Da vi jo har Zoo kort her i Kbh - så har vi gratis adgang til både Odense Zoo og Givskud Løvepark. Og det udnyttede vi selvfølgelig her i ferien. Så her lidt billeder fra de to steder.

Givskud Løvepark:




Odense Zoo:

Jeg er den bedste :)

Her under det nysoverståede VM har vi haft en lille konkurrence kørende i firmaet. Hvem var bedst til at forudsige hvordan det ville gå....

Vi har netop fået svaret.

DET VAR MIG DET VAR MIG DET VAR MIG ;)

Her er så hvad der stod i den mail vi netop medtog fra ham der styrede Showet :

Back to the results. Just a quick re-cap of some details:

43 participants
14 women
27 men
2 complete idiots (they turned out to be men, although alien might be a better description, they are the reason men lost!!!!!!!)

Yes yes, I hear 14 people laughing right now, but something funny will follow in a minute, at least 1 person will not be laughing anymore and she is female:-)

The winner is a woman

If I leave out the 2 "less than retarded" participants, a woman is last!!!!!
At least she is the person that filled in the poule seriously and finished last with her prediction.
The funny thing is she predicted men to win the competition.......
Her name is Monique Landman.

Then who is the lucky guy who did not finish last because of Monique????
Jan Lundsted, you know he did not finish last???? He predicted women to win...........
If I say opposites attract, this also counts for Jan, will come back to that later..........
The 2 idiots, "less than retarded", incredible morons, participants are the 2 dice-men. If you have Togo or Trinidad as World Champion, because of the dice, throw them away, burn them, sacrifice the dice.


Who is the winner of the football poule 2006?
Katja Ronsbo

Why did she win?
She had 7 of the quarter finalists correct, she predicted the score correct for France and Germany. She was simply the best!!

Opposites attract!!! Jan Lundsted has the honor of the 40th place. He predicted women to win, if he did not do that, he would have exactly half of the points of the final score of Katja. 474 vs 948!!!!!
Lucky for him he decided women to win......

Endnu en samtale

Så blev jeg kaldt til samtale på det job jeg søgte i fredags (lyder det frækt når man siger: Det forventede jeg ????).

Det bliver dog et af de mere "tunge" forløb.

Først er der den indledende samtale med rekrutterings bureauet, den varer ca. 1,5 time. Hvis de mener at der stadigvæk er basis for at man kan være den rette bliver man bedt om at udfylde både personligheds og logik test, dette efterfølges selvfølgelig af en opfølgende samtale, alt i alt skal man forvente at der bruges ca. 3 timer på denne del.

Hvis man stadigvæk findes interessant så kommer man til samtale med firmaet......

I mine øjne kommer man på denne måde til at spilde nogle folks tid - nemlig dem der bliver sorteret fra pga. forkert kemi - de burde aldrig være blevet testet - hvis du spørger mig....

Jeg har selv været ude for at jeg efter samtalen hos firmaet fik svaret at jeg ikke lige passede ind i resten af afdelingen, og det er for så vidt reelt nok - men det er bare så surt når man har brugt meget tid på tests der var overflødige.

I dag kan jeg jo så være ligeglad (med mindre samtlige samtaler kommer til at ligge i min ferie.... det gør den første nemlig - husk mig på at jeg hellere må tage en afspadseringsdag før/efter ferien for det), da jeg jo får fri til samtaler, men alligevel tænk hvis jeg havde et helt normalt job og skulle til sådan en mængde samtaler og ikke kunne sige noget på det nuværende job???

Så kom den endelig

Jans nye bil....

En spritny funklende Honda FR-V i sølvgrå.

Dicte var ikke meget for at skulle ud at køre i den. Men hurtigt var modstanden blevet til glæde. For man havde sin egen solskærm man helt selv kunne bestemme over (med hjælp fra moren) og så var der soltag man kunne kigge op igennem og strække hænderne op mod når der var åbnet. Jo jo - den blev hurtigt et hit trods alt.

10 dage tilbage

Om 10 arbejdsdage så står den på ferie....... JUHUUUUUU

Det kan kun gå for langsomt - og jeg kan godt afsløre at jeg overhoved ikke har behov for at arbejde bare det mindste.

Fik denne mail fra min manager:

would like to talk how we will be working the coming period until and after your holiday, what to focus and how we will collaborate.


Ja det er jo en god ting at vide - hvordan vores samarbejde kommer til at foregå, og hvad jeg måtte forventes at gøre indtil jeg stopper.
Har allermest lyst til at fortælle hele firmaet at jeg stopper, men gider alligevel ikke gøre det endnu.

Nå men sådan er det - jeg kan jo altid tælle hvor mange dage jeg max. har tilbage i firmaet - og så gå igang med at tælle ned.

Opsigelse afleveret

Så er det definitivt....... Jeg har afleveret min opsigelse, pr. 1/10 er jeg ikke længere ansat her.

Underligt at tænke på - det er faktisk det job jeg har haft i længst tid siden jeg blev færdig.

Jeg slutter med maner - vi fik nemlig i går en ordre som jeg har arbejdet på i et år.
Men hvad siger bossen så??? Det må da give dig mere blod på tanden. Yeah Right - i har netop bedt mig om at sige op!

Men solen skinner og livet er skønt, desværre var Jans bil ikke med sendingen i dag - så den får han ikke - men en lånebil får han da.

ØV :(

Mig og min store kæft

Jeg har jo været til jobsamtale i dag.

Og under samtalen blev jeg selvfølgelig stillet det obligatoriske spørgsmål:
Hvad er så dine svage sider....?

Og hvad gør jeg?? Udstiller den ene af dem til fuld skue.....

Jeg havde lige sagt at jeg måske en gang i mellem skulle tænke en ekstra gang inden jeg talte. Og hvad gør jeg derefter så går jeg i gang med at tale uden at tænke....WOW hvor kvikt er det når man er til samtale og emnet lige pt er : Dine svage sider....

Hmmm - håber at han kan se igennem fingre med min trampen rundt i mit temperament (ja af alle emner var det netop mit temperament jeg fortalte om).

Så hjælper det ikke meget at slutte af med kommentaren:
Men jeg er blevet meget bedre til at styre det end for 10 år siden....

Et vink med en vognstang

Mon det er sådan livet har besluttet sig for at fortælle Jan og jeg at vi skal noget andet og mere med vores liv en at arbejde "røven ud af bukserne" mens vi sidder i en lille lejlighed på Frederiksberg???

Jeg har pt. kun job indtil den 30. september - derefter er alle muligheder åbne.

Og det er faktisk sådan vi ser det lige nu. Vi er lede og kede af at der ikke er nogen mulighed for os for at få mere plads uden at vi skal betale næsten 3 mill. kr for det - hvilket så også kræver at vi begge to har et fast arbejde - HELE TIDEN.

Så forleden begyndte vi at lege med tanken om at flytte væk - langt væk. Så langt væk at et hus på 2oo kvm kan erhverves for rundt regnet 1 mill. kr. Så skal man godt nok et stykke væk fra Kbh.

Men vi er ved at være klar til det. Sjovt nok havde jeg aldrig forestillet mig tænke sådan - men nu er jeg indstillet på det hvis det er sådan det skal være.

Vi skal selvfølgelig have sat os ned og fundet ud af hvad er det vi vil. Hvor lang tid skal vi f.eks. give min jobsøgning før end vi siger: Vi sælger lejligheden og flytter.

Hvor kunne vi tænke os at flytte hen, hvis det var.

Men det er vildt - for det er første gang at vi snakker om det sådan seriøst - og det føles godt i maven - det krildrer lidt - men det er en god og sund krildren.

Ikke den samme knugende fornemmelse jeg har haft i maven siden jeg fik at vide at bossen kom til landet i dag og ville snakke med mig.

Nå men sket er sket - og jeg skal videre med mit liv.

Sommerstemning

Bortset fra at vejret er gråt og kedeligt og jeg sidder med en dum hals - så tror jeg at sommerstemningen har indfundet sig over det danske blogland.

Minimum en af mine faste blogskrivere er taget på ferie, andre har travlt med andre gøremål, men fælles for alle må være at så snart det bliver bare antydningen af sol og sommer over landet så vil de hellere sidde uden for og mærke livet end inden for og skrive om det.

Men afhængig??? Nej vel??? Meeen man må lige tjekke om der tilfældigvis skulle være en af dem der har opdateret deres blog - sådan flere gange dagligt.....

Ingen stemme

Så skete det værste der næsten kan ske for mig.

Jeg har mistet min stemme, ihvertfald den talte. For den skrevne har jeg selvfølgelig endnu :)))

Og hvorfor er det sket??? Sikkert fordi vi Skt. Hans aften sad nede i gården sammen med naboerne og havde bål og hyggede..... jeg havde bare ikke lige tøj nok på.

Vi sad der også lørdag - der havde jeg RIGELIGT tøj på, men der sad vi der bare til klokken 02.30 og drak Sambuca og Rosévin. Det var forøvrigt smadder hyggeligt - men det var sgu lidt hårdt at stå op klokken 7.15 dagen efter fordi Dicte jo ikke havde været ude og feste hele natten.

Natten har også være ekstrem dårlig. Var vist nærmest vågen fra klokken 04.25.

Men pga. af stemmen og en lille bitte smule forkølelse så er jeg ikke på arbejde i dag. Det er jo lidt svært at snakke med kunder uden en stemme - ikke sandt???

Jeg håber selvfølgelig på snarlig bedring. Jeg ved ikke hvad Dicte og Jan helst ser :))))))

Hvad skal man tro???

Her til morgen ringede overbossen fra Holland og snakkede med kontorbossen her i DK. I lang tid og for lukkede døre (det er ALDRIG sket før).

Nu ringede overbossen lige og sagde at han kommer til Kbh i næste uge. Han har kun været én gang i DK før, og det er ca. en måned siden.

Jeg tror sgu jeg er ved at miste mit job. Sjovt nok så har jeg det rimelig afslappet med det.
For jeg er ikke glad for at være her, jeg kan IKKE med min nærmeste boss, og jeg er jo på udkig efter et nyt job.

Jan og jeg joker lidt med det. For det kan også ske at de lukker kontoret helt - og i så fald så ryger Jan jo også. Så sælger vi lejligheden og flytter til Bornholm. For det vi får for vores lejlighed kan vi få et stort hus derovre. Der ville vi nok kunne leve på dagpenge et par år. Og så kan vi jo finde på noget andet at lave.

Ja ja - lad os nu se. Meeeen det giver da en lidt underlig fornemmelse i maven - når den nærmeste boss har sagt han ville ringe, og han ikke har gjort det, og at det altså skal være senest på fredag hvis det skal ske inden den 1.

nå men jeg ved meget mere i næste uge.

Overrasket med blomster

Jan havde vist flottet sig lidt i går....

I hvertfald kom han hjem med en ordentlig bunke roser til mig.

37 år i dag

Ja så blev det min fødselsdag,.......

Skal man komme med nogle bevingede ord om det??? Nej det er ikke nødvendigt vel?

Dagen før dagen

I morgen er det min fødselsdag. Den 37. af slagsen.

Jamen så gammel er jeg altså ikke.....

Da jeg fyldte 30 havde jeg ikke nogen problemer what so ever med det. Men nu hvor tallet siger 37 - så er jeg jo pludselig forfærdeligt tæt på de 40.... og når man er 40 SÅ ER MAN GAMMEL :))))

Jeg kommer sikkert også over det på et tidspunkt.

Rendez Vous på Gl. Kongevej

Det var dog helt vildt.....

I går på vej hjem fra vuggestuen, løb jeg først ind i en volley bekendt, som jeg (trods det at hun spærrede cykelstien - vi undskylder eventuelle vi har generet) lige fik snakket med i 5 minutters tid.

Og mens jeg stod og dansede regndans (viste hvordan Dicte trampede i badebassinet i vuggestuen) er der pludselig en der siger "Hej Katja...."

Og hvem var det så... jo det var da bare Carina i egen høje person, hvad jeg måske gerne ville have vidst på det tidspunkt var at hun rent faktisk gik med r*ven bar, for så behøvede jeg jo ikke stå der og føle mig dum over min regndans vel???

Hun var på udkig efter nye sandaler, mon hun fandt dem???

Tom for overskrifter - men ikke for ord :))

Der er flere ting som jeg har tænkt over skulle i min blog - men jeg glemmer dem altid inden jeg får skrevet det ned.

Forleden var det da ham den engelske mand var blevet stukket ned ved Glyptoteket. Jeg sad i bilen da jeg hørte det, og tænkte: Jeg synes der bliver flere og flere af den slags sager....
Og hvorfor mon???? I mine øjne fordi der simpelthen ikke er plads nok i behandlingssystemet så der går folk rundt i det fri - som aldrig skulle være lukket ud.

Så har jeg siddet og tænkt over at jeg forleden mødte Line, "indehaveren" af blogbogstaver. Jeg har engang i mit unge liv sunget i kor med hende, og tilfældigvis linkede en anden blogger (Nilleper) til den, ellers havde jeg da ikke skænket Line en tanke. Og så forleden stødte jeg ind i hende, mens jeg var på vej hjem fra vuggestuen med Dicte. Vi har nu boet i det samme kvarter siden jeg flyttede hertil i 1997 - og ALDRIG før er jeg stødt ind i hende. Det er da spøjst.

Jeg er blevet "genkendt"

Det var altså for vildt....

I går ringer jeg for at få fat i en kunde, hun er til møde og jeg ryger til omstillingen. Det sker mere end en gang.
Pludselig får jeg fat i en der siger: Guuuuuud hej, det er Pia....
ØØØØØØHHHH det er næsten som at møde en på gaden og så skal du med lukkede øjne gennemskue hvem det er på rigtig kort tid.

Jeg tænkte - det må være en jeg har snakket med før der ude.

Nå men senere på dagen får jeg så en mail fra en netveninde/bekendt og så er det hende der var i røret. Jeg anede jo ikke at hun arbejdede der.

VILDT siger jeg bare. At hun rent faktisk hørte hvad jeg sagde (både for og efternavn) og så hurtigt reagerede på det, og så faktisk gennemskuede at det var mig.

Det synes jeg altså stadigvæk er utroligt.

Pligtopfyldende?

Jan og jeg er så fandens "korrekte"
Vi skal have havedag i andelsforeningen i den weekend hvor vi tager til barnedåb i Holland. Sidste år kunne vi heller ikke deltage i efteråret, og jeg er så typen der få dårlig samvittighed.

Jeg overvejer slet ikke, at der er folk der ALDRIG, i de 9 år jeg har boet her, har deltaget.
Men sådan er jeg, og derfor har jeg overvejet hvad vi kunne gøre inden weekenden, og som vi "havde grund til" at tage os af.
Så vi kastede os over den nye sandkasse her i weekenden, og fik den samlet og fyldt sand i, samt rengjort det meste af det legetøj der allerede findes, og smidt det ud der var gået i stykker.

Så nu kan jeg med god samvittighed tage til Holland den 17. juni.

Blegfede maddike ben

Hold da op hvor er det godt at der findes selvbruner - for med den mængde sol der indtil nu har fundet vej til mine ben, så vil sommeren da vist næsten være overstået før end mine ben er blevet lækre og brune.

I dag fik jeg dog ikke givet dem lidt kunstig kulør, det må vente til i morgen. For tro mig - det er påkrævet :))

Hold da helt magle

I går var en god blog dag :)))

Antallet af hits var det højeste siden jeg satte tæller på, man skal altså bare true med lidt ukvemsord så kommer folk som bier om honning :))

Jeg er ellers en udslidt mor pt. Jan har været væk siden søndag - og lige gyldig hvor skøn og elskelig Dicte er - lige så meget ville jeg ønske at der var en anden der kunne tage over lidt.
Mængden af Katja tid der har været har været forsvindende lille :)

Vi havde dog endnu et møde i altan udvalget i går, om alt går vel så sidder der en 1,5x3 meter altan ud for vores køkken alrum inden næste sommer - det ville være skønt.

Må man godt bande i sin egen blog?

For helvede da - det var sgu det lammeste afslag jeg nogensinde har hørt.

Jeg var jo til samtale i sidste uge, og aldrig har jeg været til en samtale hvor interview'eren snakkede så meget.

Jeg gik derfra med en rimelig god fornemmelse for ham - men jeg var ikke helt sikker på om han overhoved havde en fornemmelse for hvem Katja var.

Og det var lige hvad der skete. Han syntes ikke rigtig at jeg "brændte igennem" eller "kom ud over kanten". Han havde helst set at jeg "tog noget plads" og stoppede hans talestrøm.

Hvad fanden forventer de?? Klokken var 17.30 jeg havde kørt 3,5 time fra Århus, hvor jeg også havde været på arbejde? Og så skal jeg gennemskue at den her stortalende mand vil have at jeg afbryder ham??

RULE #1 som sælger: Afbryd aldrig din kunde....... DAAAAAAH

At der så var andre ting der måske var korrekt observeret - nemlig: Er det virkelig det direkte salg du vil?? Næ - det har du fuldstændig ret i - det er det faktisk ikke.

Nå men sådan en båtnakke gider jeg da for syv sytten heller ikke arbejde for. Skvaddermikkel

Ja okay - så var det heller ikke værre :)))

Her er de så

Jeg fandt lige mine nye briller på nettet - så her er de så:

Nye briller

Så fik jeg endelig mine nye briller. Så jeg syntes også det var på sin plads at opdatere mit billede. Så Carina - nu er det slut med grønt hår - til gengæld er det så den kiksede hårfarvning :)

Og så i en størrelse så man kan se at stellet er tofarvet :))

Ups....

Da jeg var yngre farvede jeg tit og ofte gerne håret selv. De senere år har det mest været min frisør der har taget sig af det.

Men forleden tænkte jeg: Hvor svært kan det være.

Jeg besluttede mig for at det kunne jeg da snildt gøre igen. Ikke noget med røde nuancer - bare lidt lysere så mine gråhår ikke var så voldsomme, og mine lyse striber der er halvvejs nede af håret ikke virkede så voldsomme.

Her til aften gjorde jeg det så - Ups..... jeg blev TEMMELIG lyshåret.
Mon Jan opdager det???

He will hate me for this :)

Jan er jo ikke til hverken lyserødt eller alt for feminint tøj, hverken til mig eller vores datter. Men vi skal snart til Holland hvor en kollegas barn skal døbes - og jeg tænkte at det måske var på sin plads at hun fik en rigtig pigekjole.....



Desuden kunne man også få et par tynde bukser i matchende stof, og så kunne shopaholic moren heller ikke stå for de seje cowboybukser (løgn og latin - de var billige var de - og man skulle tro at jeg havde skotter i familien)

Nyeste tiltag i boligjagten

Jeg troede faktisk ikke at Jan ville være med på den, men man kan jo blive positivt overrasket engang i mellem.

Jeg havde engang en veninde der flyttede til Farum Midtpunkt, da de gerne ville have noget større og bo i, men ikke lige havde finanserne til at købe i orden. Det var en FED lejlighed - kunne måske ligge et federe sted, men altså.... hvis man kun har tænkt sig at bo der til man får det andelsrækkehus man drømmer om - så er det vel også okay.

Det var så det jeg skulle sælge til Jan - og jeg tror sgu det lykkedes. Bagefter ville jeg se om jeg kunne sælge det til veninden, der ellers er meget kategorisk med steder hun vil og ikke vil bo (Ja Winnie - du ved godt selv at du er det :))), og sørme om hun ikke også godt kunne se det fornuftige i den disposition.

WOW - altså.
De har mellem 6-12 måneders ventetid på deres 4 værelses lejligheder, så hvem ved hvor hurtigt det kan komme til at gå. Har overvejet om man i første omgang bare skulle leje sin lejlighed ud i stedet for at sælge, måske naboen i løbet af de 2 år, finder ud af at de vil flytte og så kan vi købe deres.

Så nu har jeg skrevet mig op på KAB's venteliste, og så må vi tage den der fra.

Rababer tærte

Allerførst vil jeg lige undskylde at i skal igennem verificeringen af kommentaren - men jeg fik igår 60! kommentarer - på engelsk sendt inden for de samme 2 minutter.... så den har vi lige på et lille stykke tid - og så fjerner jeg den igen :)

Jeg har sendt Jan til Prag i dag og da vi kom hjem og Dicte gyngede lidt i haven, kom jeg i tanke om den rabarber jeg forærede til foreningen for snart mange år siden. Så jeg skyndte mig hen og plukke lidt og nu har jeg så bagt rabarbertærte til Øglen og mig.

Når katten er ude spiller musene på bordet :)

Mudderkastning

Der findes en debat for folk med stofskifteforstyrrelser på netdoktor og der skulle man engang i mellem tro at det var gravide der skrev.

Men måske det er fordi sandsynligheden for hormonelle forstyrrelser jo er lige så stor der, som på gravid siderne at det fra tid til anden går så galt....

En gang i mellem ville det nu være rart om man kunne sidde ansigt til ansigt med nogen af de folk. For de kan da vel ikke være lige så dumme når man ser dem, kan de???

Nogle hårde dage

Øj hvor jeg glæder mig til i morgen aften. Så er de seneste to ugers stress overstået for mit vedkommende. Desværre tager Jan så afsted til Prag om søndagen, men vi har i det mindste inden da holdt to/halv anden dag fri sammen torsdag og fredag.

Fredag bliver endda børnefri noget af dagen - da mine forældre passer Dicte da min moster kommer på besøg.

Et støt stigende fald

Hvordan ser sådan et ud???

Det var idag i radioavisen hvor der blev snakket om faldet af slagtilfælde i Danmark. Og der har man åbenbart over de seneste år(tier) oplevet et fald.

Men et støt stigende fald????

Barnefri

Fredag afleverede vi Dicte hos Jans forældre og vi skulle først derop igen lørdag eftermiddag.

VILDT.

Vi brugte ligesom sidst mange penge på mad. Men det er altså også fedt når man endelig kan spise god mad på god restaurant uden at man samtidig skal have styr på hvad barnet laver.

Vi endte denne gang på Hansens og vi fik rigtig rigtig god mad. Vejret var jo skønt så vi sad udenfor, med udsigt til de lysegrønne træer på Skt. Thomas Plads/Frederiksberg Allé. Det kan altså anbefales. Og skulle de have deres Sellerisuppe på kortet - så tænk ikke videre over det: BESTIL DEN...

Plastik kirugi på statens regning??

Jeg fik i 1985 konstateret forhøjet stofskifte og har siden i større eller mindre grad været besværet af min sygdom.

I dag efter 5 behandlinger med radioaktivt iod er jeg blevet mit høje stofskifte kvit, men skal resten af livet tage piller mod for lavt stofskifte.

For mig har det dog været et skønt bytte.

Jeg er glad for mit liv i dag - der er bare en ting jeg gerne ville være sluppet for - og det er min øjen forandringer.

Jan synes ikke det er noget - men det gør jeg. Jeg hader det stirrende udtryk mit venstre øje har (i sær på billeder) jeg hader at de er udstående, jeg hader at venstre øjenlåg når jeg bliver træt hænger ned over øjet og jeg hader at de er vildt forskellige i størrelse.

Altså - jeg hader mine øjne. Og sådan har det altså ikke altid været.

Nå men min læge på endokrinologisk afdeling vil sende mig videre til en øjenlæge (har faktisk heller aldrig set en i forbindelse med min sygdom) og så kan det faktisk ske at jeg får fikset mine øjne op på statens regning.

Vildt.

Alene hjemme

Så er jeg endnu engang alene hjemme. Jan er i Holland.

Men det er faktisk ret hyggeligt at have øglen alene. Hun har nemlig været rimelig farsyg her på det sidste. Det er okay med mig - men det er også skønt at være den der får kyssene og krammene.

Og hvem kan stå for en madgris der rækker armene ud til siden og siger:

KRAMMER

Så tænker man bare, nå ja - mad kan jo vaskes af igen.

Eller når man har lagt hende i seng og hun karter rundt og smider alt ud af sengen og efter en time også skal have en ren ble. Når man så har lagt hende igen, og hun så ligger på puden og hun får et kys på munden og hun så siger:

Det kilder

Jamen jeg er solgt.

Havde ellers håbet

Nu har jeg med vilje ikke skrevet noget om det, for jeg havde det lidt som den med at når du puster lysene ud på kagen så siger du ikke dit ønske højt.

I dag var vi ude og se på et andelshus, der var informationsmøde, hvor man kunne se på huset og møde de andre beboerne i foreningen osv.

Jeg havde egentlig tænkt vi har måske en chance - en god ansøgning og så er den i skabet.

Men jeg blev klogere - meget klogere.

Jeg havde vist ikke tænkt over hvor dårligt boligmarkedet pt. er for dem af os der ikke har investeret i fastejendom (ud over andelslejligheden), så der var bare vildt mange - 50 interesserede (plus det løse) og det holdt bare ikke at gå rundt og snakke når man har krudtuglen Dicte med på slæb.
Vi sender ansøgningen men det er vist ikke vores vej ud til grønne vidder og mere plads.

Jeg er TRÆT

Øj altså.
Min hals klør, der er stadigvæk nogen der sidder på mit bryst og så er jeg bare SÅ træt.

Jeg vil SOVE SOVE SOVE......

Den nye sovesofa

Så kom den endelig - vores nyeste indkøb.
Dicte fik jo soveværelset for snart mange uger siden, og nu har vi så fået vores sovesofa.

Jan fik lov til at bestemme farven på puderne - og hvis i synes den er hamper - så kan jeg afsløre at det er kompromiset :))

I nat var så første nat på vidunderet - og hvad sker?? Jeg sover elendigt. Skal sikkert bare lige vænne mig til ikke at have gulvet tæt på.

Nu skal jeg bare have solgt vores almindelige sofa, må vist hellere sætte den i den blå avis eller noget der minder om det.

Små syg og blodprøve

Øv jeg har det skidt.

Halsen generer - der er nogen der har sat sig på mit bryst og ryggen brokker sig.
Er der noget at sige til at jeg er lidt ynkelig i dag - og fuld af selvmedlidenhed???

Jeg har bare at være klar igen i næste uge. Jan tager nemlig afsted på søndag og kommer først hjem igen om fredagen. Ellers må jeg søge tilflugt hos mine forældre.

Var på Frb. hosp. idag for at få taget blodprøve. Først skal man vente 30 minutter på at komme til (var nr. 20 i køen - og jeg kom da de begyndte at tage folk ind) Hvad laver alle de pensionister sådan et sted SÅ TIDLIGT??? De har hele dagen (indtil klokken 13) hvorfor skal de så komme klokken 7.50? okay dem der skal komme fastende forstår jeg godt :)

Da hun så skulle stikke mig besluttede hun sig til at hun da ville prøve et andet sted end alle de andre.

Jeg blev lidt overrasket for nu har jeg været nålepude i over 20 år - og ALDRIG har det gjort ondt, hverken at blive stukket eller mens blodet løber ud. Men det gjorde det nu, dvs. blodet løb ingen steder og hun undrede sig.

Hmmm sagde hun - hvad sker der her? Ja det ved jeg ikke - men jeg kan fortælle at det gør ondt. Okay - så må jeg hellere tage den det andet sted - det så ellers så godt ud.

Det kan godt være - men altså hold grabberne fra den blodåre en anden gang.

Hun stak igen der hvor alle de andre har stukket og 1-2-vupti havde hun fået fyldt sine to glas, og jeg kunne cykle hjem igen. Der var så gået en time med det lille show - og hosp ligger 5 minutter på cykel herfra.

Hold da op en gynter

Den kvikke læser har måske set at jeg har skiftet mit portræt ud med et nyt billede.

Ikke at jeg synes det er pænere end det forrige, men det er nok mere korrekt i forhold til hvordan jeg ser ud i dag.

Men hold op en gynter jeg render rundt med.... billedet er så heller ikke blevet bedre af at det er et selvportæt, og det gør vinklen lidt dummere :))

Men der var en der en dag kommenterede overfor mig at hun syntes det var sjovt at se et billede af mig - for hun havde altid forestillet mig som en lille sylfide.

Jeg kan godt afsløre - det er jeg ikke. Jeg havde engang en ideal vægt der ligger 15 kg under hvad jeg vejer i dag.... så sylfide?? næppe :))

Samtale og striptease

Det følgende er ikke for folk med dårlige nerver.
Er du tilgengæld mand for et godt grin så læs endelig videre.

I går skulle jeg både på kundebesøg, til frisør og samtale. Var startet med en skjorte fra morgenstunden for den tænkte jeg, var god til samtalen. Blev dog enig med mig selv om at det måske var smartere at vente med den, til jeg havde været ved frisøren og skiftede så.

Da jeg kom hjem fra frisøren tog jeg skjorten på, og klippede en tråd af der sad meget udiskret midt på brystet og tog afsted.
Jeg kommer derop og kommer ind og tager jakken af, står og snakker med den ene af de to, jeg skal snakke med - den anden er gået på toilettet. Jeg bliver spurgt om jeg vil have te - jeg siger ja. Og nr. 2 går ud af rummet for at fikse teen.
Og så sker følgende: Jeg kigger ned af mig selv og tænker.... hvorfor er der så mange løse tråde forneden på min skjorte???
Og det går op for mig: Jeg har taget den på på vrangen (det skal siges der er ikke knapper i denne skjorteting).

Hvad gør en klog og hvad gør jeg??? Jeg flår skjorten af vender den og får den på igen - inden de kommer tilbage ind i rummet.

FUCK mit hjerte hamrede højt der :))
Det kan dog ikke anbefales, da det måske ikke havde været så godt for samtales videre forløb, hvis de var kommet ind i rummet, mens jeg stod der med maven bar og skjorten halvvejs på.

Samtalens forløb??

Tjahh tror ikke jeg får det job.... men det havde intet med tøj stuntet at gøre :)

Charlie og chokoladefabrikken

Jans bror fik i julegave Charlie og Chokoladefabrikken.
Vi var ikke helt sikre på om den faldt i hans smag eller ej - så vi sagde at hvis han hellere ville have en anden DVD skulle han sige til og så fik han pengene i stedet.

Hvad gør knægten? Ser filmen og siger: Den kan jeg ikke lide jeg vil have en anden :)

Det skal siges til Lars' forsvar at han ikke er "helt normal" - det har faktisk fornyligt vist sig at grunden til at han ikke er det, med garanti er at han har muskelsvind - så han er undskyldt. Det var mere måden det skete på - normalt ville jeg sige: Hvis du ser den har du valgt at tage i mod den. Men sådan er det ikke med Lars.

Så vi så altså Charlie og Chokoladefabrikken forleden - og kunne godt forstå hvorfor den ikke faldt i Lars' smag - tilgengæld var vi vilde med det "sindssyge univers" og overvejer kraftigt at investere i nogle Roald Dahl bøger som vi med tiden kan læse højt for Dicte - for det lyder som om at man får lov til at bruge sin fantasi.

Når planerne ikke lige passer

Hvordan kan man undgå at blive skuffet når det pludselig viser sig at mandens tur til Holland ikke er fra Mandag som man har skrevet i sin kalender - men måske allerede er fra lørdag??

Allerede i går blev jeg noget lang i ansigtet da jeg spurgte til hans tur til Holland den 8. maj og ugen ud - og det viste sig at det vist nok allerede var fra søndag.

Da jeg håber vi kunne tage et sted hen om søndagen blev jeg vist meget skuffet allerede der. Så skuffet at det på ingen måde lykkedes mig at skjule det.

I dag snakker han så med sin Hollandske kollega der siger at det altså er allerede fra lørdag. Okay - fedt nok - så kan vi da i hvertfald ikke det jeg gerne ville søndag.

ØV..... endnu mere skuffelse i mit ansigt - det giver altså dybe furer og dem er der nok af.

Her er den så

Ny duft

Nu har jeg ledt og ledt på nettet efter et lille bitte billede af mit nyeste duft indkøb.
Jeg kan intet finde :(
Det er Rochas Reflet d'Eau - men jeg giver ikke op - der må være noget om den derude ....

Skattepenge

Hold op vi bliver da begavet med penge her i familien.
Vi fik endelig lavet vores selvangivelse i dag. 15.000 kr til Jan og 3.000 og noget til mig.

VILDT - så føles det okay at bruge lidt penge på en ny sovesofa - for vi bruger i hvertfald ikke vores penge på bolig pt.

Jeg er lige blevet skrevet op i endnu en andelsforening - håber altså at det er bare en af dem der giver pote. Ikke nødvendigvis inden for de næste par måneder - for nu kommer sommeren med hygge i gården (og traveture til 3. sal :)), men gerne inden for et års tid - det er for meget forlangt jeg ved det godt - men det kunne være fedt.

I mellem tiden må vi nyde at Dicte elsker sit nye værelse og vi kan glæde os til at vores sovesofa som vi får i uge 18 :)

Et underligt brev

Jeg huserer jo flere steder på nettet i forskellige debatter, blandt andet på Netdoktors debat om stofskiftet.

Forleden fik jeg så et brev ind af døren hvor der stod:
Jeg retter henvendelse til dig da jeg håber du er den Katja der er aktiv debatør på Netdoktors Stofskifteside, osv.....

Og jo det er skam mig - og det var en fra Thyreoidea Landsforeningens bestyrelse der ville høre om Jan og jeg ville skrive vores sygdomshistorie til vores medlemsblad.

Selvfølgelig jeg er vel et flinkt menneske. Det mest irriterende er faktisk at jeg for 7 år siden faktisk havde skrevet mit sygdomsforløb - fordi jeg netop syntes det havde været langt og besværligt (hvilket er grunden til de gerne vil have det nu) og tilbudt til det medlemsbladet - den gang havde de dog ikke plads/brug for det.

Men jeg må hellere prøve at huske hvor rædselsfuldt jeg fra tid til anden havde det og hvor glad jeg var for at jeg IKKE er autoritetstro og turde banke i bordet så jeg selv havde medbestemmelses ret over min egen krop og sygdomsforløb. For i dag tænker jeg sjældent over det - senest var vel da Dicte blev født og hun rent faktisk viste tegn på forhøjet stofskifte til at starte med.