torsdag, maj 03, 2007

Så rykker jeg også denne blog...

Nu tager jeg skridtet med Katjas Krims Krams også - det ser dog helt ud som du kender det - du skal bare kigge efter den et andet sted :))

Så gå venligst til hertil og du finder min nye blog (og URL'en er: http://dictesmor.blogspot.com).

tirsdag, maj 01, 2007

Ham her passede vi i går....


Et rimelig nemt barn, selv om man pludselig skulle vænne sig til det med bleer.... og så en tissemand ;)

Og han kunne altså ikke "klare" en tur i slyngen og så ind og synge godnat sang for Dicte, han faldt i søvn.....

Den er altså et fantastisk "redskab" sådan en slynge.

mandag, april 30, 2007

Balder

søndag, april 22, 2007

Ny bil...

Vi brugte dagen i dag på at køre rundt til forskellige bilforhandlere. Det er sgu skønt når man i f.eks. Birkerød har adgang til stort set alle de bilmærker man ønsker.

Så vi var forbi Citroen, Peugeot og Mitsubishi...

Og hvilke biler drejer det sig så om????
Berlingo, Partner eller Lancer Station Wagon.

Lanceren er ude af billedet igen, selv om det var en stationcar så var bagagerummet simpelthen for småt. Og det må man jo sige at de to resterende biler har - for det er altså ikke udseendet de vinder på. Desuden er den ikke crashtestet af Euro-Ncap - og det diskvalificerer den her i huset. Så selv om det var en lækker bil - i sær til prisen så er den altså ude.

Vi gider bare ikke betale meget mere end 200.000 for en bil. Gad vi det var der selvfølgelig flere fede biler at vælge i mellem - men vi er sgu nærrige ;)

Så valget står nu mellem Babycontainer I og dens søster Babycontainer II... Vi vil sætte os ned og så se hvad vi vil have af udstyr i og så se hvad prisen bliver.

Det bliver sgu spændende - om ikke andet når vi skal betale vores forsikring så bliver det spændende - for det bliver dyrt.....

fredag, april 20, 2007

At blive belemret med andre mennesker...

Efter jeg har skiftet arbejde er jeg jo begyndt at tage toget til arbejde, ikke som før hvor jeg sad i min egen lille bil og hyggede mig.

Som sådan har det fungeret uden problemer. Jeg har til alt held været forskånet for de værste forsinkelser og problemer med DSB.
Men noget jeg ikke kan have så er det lugten af andre mennesker.....

I går var den rigtig slem fordi der samtidig var fugt i luften. Øv for søren da. Allerførst en ryger ved hovedbanen, med en halv klam læderjakke på..... Var jeg glad da han forlod sædet foran mig??

På vejen hjem var det en mor med hendes barn der satte sig foran mig. Barnet lugtede som om der var lort i bleen. Hvis ungen så havde været sådan en rigtig lækker marcipanunge, så havde det måske været til at klare. Men ungen havde rifter i hele ansigtet, sorte bussemænd i næsen og alt for lange negle (som jo var skyld i rifterne i ansigtet)..... men nej - han lugtede altså bare.

En anden ting som også kan genere mig er folks alt forhøje musik i ørene. Læste en morgen i en af gratis aviserne om en der holdt på at det var hendes ret at holde vores andres lyde ude..... jamen hvad må jeg så gøre for at holde hendes Techno ude af mine øre????

Okay - jeg gør så bare det at jeg tænder for min radio og høre god morgen P3 og forsøger at glemme lydene og lugtene og drømmer mig tilbage til den gang jeg havde bil.....

onsdag, april 11, 2007

Vores nye lejlighed

Det er altså underligt - det er bare så snart. Tænk det vi har drømt om i lang tid bliver endelig virkelighed.

Det var måske ikke en lejelejlighed vi drømte om, men det er jo bedre end 62 kvm, så det kommer tæt nok på for mig lige nu.



Og sådan ser vores nye lejlighed så ud..... bemærk lige terrassen... udgang fra alle rum ;))
Så nu bliver der også plads til at invitere folk til spisning (og overnatning Ulla *blink**blink*)

Det eneste der lige skal sluges - det er altså det orange badeværelse..... men det er der altså ikke noget at gøre noget ved - det må tages med - til gengæld er der to af slagsen.

lørdag, april 07, 2007

Vi har sagt ja

Så er det bestemt, vi flytter....
puha der er bare så mange ting at tage med i overvejelserne. For vi kan jo ikke flytte til Farum midt på måneden - for så står vi med et barn der skal til Frederiksberg for at komme i vuggestue.... Nå men det må vi finde ud af - første del er gjort - vi har skrevet under på at vi gerne vil have lejligheden.

1. maj overtager vi den - og så bruger vi en måned på at gøre det som vi gerne vil have det - og så inden vi ved af det er vi flyttet ;)))

Så nu venter vi bare på at få kontrakten tilsendt og så kan tiden næsten kun gå for langsomt.

I dag var vi så derude og snuse lidt rundt - for at se hvor det var at vi skulle bo. Der er altså bare langt fra Frederiksberg C til Farum - men det skal nok blive godt, bare på en anden måde end når man bor to skridt fra Værnedamsvej....

onsdag, april 04, 2007

Flytning i sigte....

Det ser ud til at vi snart skal flytte.....jeg glæder mig allerede til at kunne nyde sommeren på min KÆMPE terrasse, eller tage et bad i mit badeværelse.... eller tadaaaaa sove i min egen seng i mit eget soveværelse.

Eller få en 5 meter lang skabsvæg hvis det er det jeg vil have....
PLADS..... at gå fra 62 kvm til 129 det er lidt af en ændring - og så lige 36 kvm (eller hvor meget det nu er) terrasse ved siden af.

Jeg glæder mig, men det kommer pludselig til at gå hurtigt.... for lejligheden bliver ledig til 1. maj, og vi skal lige have solgt vores (intet problem - har en køber) og så skal vi nok flytte til den 1. juni... Jamen der er jo ikke engang 2 måneder til.

Vi sidder bare med et stort problem mht. Dicte - for hun bliver jo 3 til august hvor hun senest bliver flyttet i børnehave, i vores nuværende institution plejer de allerede fra maj at flytte de børn op som skal flyttes i løbet af sommeren, når skolebørnene forsvinder. Men hvad gør de i Furesø??? Findes der "minigrupper" for 2-3 årige, eller rykker de først børn når de bliver 3 år?? For hvis de først flytter dem når de er 3, så kan vi risikere at Dicte først bliver rykket fra sin nuværende vuggestue til en anden. Så går hun der en måned, og så tager vi 3 ugers ferie, og så er der 1 uge til august - og så skal hun flyttes i børnehave.
Det er bare ikke fair overfor Dicte.

Så jeg/vi må have fat i pladsanvisningen (når vi siger ja til lejligheden) og høre hvad de ville sige til problematikken. Ellers kan vi risikere at vi må blive boende her til juni med og så finde privat pasning til Dicte i den uge inden vi når måneden hvor hun fylder 3 år.

Nå men første trin på vejen til mere plads er selvfølgelig, at vi takker ja til lejligheden.

Men hvor jeg glæder mig.

søndag, april 01, 2007

Voksentid

På fredag er Dicte hos farmor og farfar for at blive passet.

Og endnu en gang skal vi finde ud af hvad vi dog skal bruge den friaften til. Billetterne til Pans Labyrint er bestilt - håber den er god - nu er vi jo nok verdens DÅRLIGSTE til at komme i biffen - har ikke været i biffen siden jeg var i babybio med Dicte, Mathilde og Winnie - hvor vi så Closer.

Nu skal jeg så bare finde ud af hvor vi skal spise inden - har valgt at se den i Frederiksbergs ny biograf - så det bliver nok et eller andet i nærhede.

Glæder mig - det er nu så hyggeligt med de der fri aftener. Om ikke andet fordi jeg nu har haft en hel uge med Dicte alene - da Jan jo var i BNL med arbejdet.

Skal forresten lige tjekke Mamma Mia's hjemmeside ud - for jeg gav jo Jan billetter i julegave til forestillingen den 14. april - og vi har endnu ikke set noget vedr. spisningen.....

Så vi bliver rigtig kulturelle i disse uger :)

torsdag, marts 29, 2007

Det kan anbefales

I dag var jeg lige nede rundt om hjørnet - der ligger en "organisk Masageterapeut" en fantastisk titel hvis du spørger mig - men ikke desto mindre fik han løsnet for mine "jord og beton" agtige skuldre (det var ham der kaldte dem det ;))

Hold op de 200 kr var godt givet ud - 30 minutters av for fanden det gør ondt - og så x-minutters afslapning bagefter.

Han advarede mig godt nok mod at min hovedpine med garanti blev værre når der nu kom lidt mere blod igennem - han fik ret.... men til gengæld sidder skuldrene ikke længere oppe i højde med ørerne.

onsdag, marts 28, 2007

Hovedpine

Jeg er træt af hovedpine....

Startede i går aftes, håbede den var forsvundet i løbet af natten, men i stedet kunne jeg mærke at den var tiltaget. Og fra at det var smerter fra nakkespændinger, kunne jeg mærke af spændinger havde sat sig helt ned i ryggen. ØV ØV ØV.

Med et par Iprener som backup, blev frokosten på Cafe Konjak dog indtaget i behageligt selskab (jeg var så mæt at jeg kun fik en enkelt portion risengrød til aftensmad).

Da jeg kom hjem satte jeg mig i gården og nød 30-40 minutter i solen.... SKØNT.... lad der komme flere dage som denne.

I morgen har jeg tænkt mig at høre en massør lige rundt om hjørnet om han har tid til at prøve at løsne lidt i de ømme muskler...

lørdag, marts 24, 2007

Fodbold, Bolig og livets gang

For dem der ikke måtte have opdaget det - så er der fodbold i fjernsynet. Klokken er 22.17 og den står 0-0.

Husker for mange år siden tilbage i slutningen af 80'erne starten af 90'erne, der var vi 3 tøser der altid så fodbold sammen. Vi gik også til workout/gymnastik/aerobic (different name same shit) sammen klokken 19 om onsdagen. Vores instruktør var aldrig i tvivl hvornår der var fodbold - for der var vi der ikke.

Nå men i dag siger det mig ikke så meget - måske fordi spillerne på holdet efterhånden er så unge, så man ikke engang kan overveje om man synes de er lækre......

Ellers er jeg(vi) begyndt at se lidt på hvad man kan få af huse for tiden. Det hele kom sig af at jeg pludselig så at et andelsrækkehus i Værløse var til salg - et sted jeg faktisk forsøgte at blive skrevet op sidste år.

Hvis det ikke var fordi at de havde tænkt sig at opløse andelsforeningen og omdanne sig til ejerforening så var jeg sprunget til. Men prisen vil (med omdannelsen til ejerbolig) alt i alt komme op omkring de 3 mill. - og det er altså mange penge. Så jeg blev nysgerrig - hvad kan man få for 3 mill. i Storkøbenhavn. Måske jeg skulle spørge en jeg "kender" der bor i området - om hvordan det gik da deres andelsforening lavede samme manøvre. Hvad de kom af med for at købe deres hus , sidder de billigere eller dyrere i det pr. måned etc...

Og man kan faktisk "få en del" - i hvertfald når man sammenligner med i sommer, hvor jeg også kiggede hvad der var at få rundt omkring.

Ellers går livet sin stille gang her på Frb.
Jeg har fundet ud af at jeg stadigvæk bærer nag over vores gamle naboer, og det vil jeg sikkert gøre indtil jeg har noget bedre og større og bo i.

Nå så har Danmark fået udvist Niclas Jensen - skal vi gætte lidt på slut resultatet???

Næste uge bliver en kombination af ren afslapning og hårdt arbejde. Afslapning fordi jeg har fri fra arbejde, hårdt arbejde fordi Jan tager til Holland mandag og først kommer hjem igen fredag aften. Det skulle dog være til at klare når jeg nu har fri og derfor ikke behøver at stresse ud af døren for at få Dicte klar.

Klokken er 22.35 og Danmark er bagud 1-0

Det skal udnyttes - for ikke nok med at jeg har fri - jeg har også bil..... Jan har sagt: For hver ting der kommer ind skal der en tilsvarende ting ud. Og nej det gjaldt ikke at jeg smed et par af hans sko ud hvis jeg købte et par nye til mig. Om mandagen tager jeg til Sydsjælland - der bor en af de andre fra vores gamle Kong P. gruppe.

For dem der ikke ved det er Kong P. gruppen en gruppe af piger der havde det til fælles at de alle havde termin i august 2004 og boede i eller omkring København - og så lige havde fundet ind på Netdoktors babyklub. Det er da lidt hyggeligt at vi her 3 år efter stadigvæk kan finde tid til at se hinanden. Pt. er det selvfølgelig dem der er på barsel med nr. 2 (og 3) der kan - og så mig der bare har meget fritid.

Onsdag skal jeg ud og spise frokost med en som jeg efter bedste evne hjælper med at tilpasse jobansøgningen til et job hun skulle søge. Endnu en af dem man har lært at kende via internettet - det er da fantastisk hvad man kan med det Indernet ;)

Klokken er 22.45 og Danmark er bagud 2-0

tirsdag, marts 20, 2007

3-5 Dagplejebørn

I morges på vej til arbejdet sad jeg og læste i Urban/Metroexpres. Der faldt jeg så over at der er kommuner der mener det er helt i orden at en dagplejemor har 5 børn......

Jeg er bare glad for at mit barn ikke bliver passet sådan et sted. Jeg forstår ikke at kommunerne (eller var det amterne) og KL siger at det er helt okay... i vores vuggestue er der 4 børn pr. ansat, men der er de 3 børn ikke alene når det 4. barn f.eks. skal have skiftet ble.

Jeg var vel egentlig bare slet og ret forarget.

fredag, marts 16, 2007

Man ved man er gammel, når.....

man sidder og læser lokalsprøjten og de skriver at det er 25 år siden at der sidst har været en biograf på Frederiksberg............
og man husker tydeligt at man da har set film i en biograf på Frb.........

25 år!!!!!! Hvor er de blevet af?????

onsdag, marts 14, 2007

Vi har fået ny mis

Vi har hele tiden lovet Dicte at når vi kom hjem fra skiferie skulle vi have os en ny mis.

I går tog vi så ud til Inges Kattehjem for at se om de monstro havde en ny kat til os. De havde en der var vant til lejlighed (og børn) og den var super sød og kælen - så det blev vores nye kat.

9 måneder gammel han som nu lyder navnet Balder





Normalt når man får en ny kat er det godt at give dem adgang til en lille del af hjemmet som den så kan blive tryg ved og så langsomt udvide... Det gjorde vi også - hos os tog udvidelsen til hele hjemme bare kun en halv time :))

Det sjove er at Dicte skal vænne sig til at denne kat rent faktisk er kælen, for det er hun slet ikke vant til - så hun bliver lettere hysterisk når han kommer hen for at nusse sig op af hendes ben.

Hvor er det underligt at have en kælekat i huset - men hvor er det skønt.